Razz
Vi husker vel alle Rasmus Ott aka. hedengangne Razz. Manden, der vandt MGP i Danmark og også MGP Nordic, for senere at spille med i Jesus og Josefine og udgive et par CDer (3 tror jeg nok). Han har nu trukket sig tilbage fra showbiz, og de færreste ved, hvad han mon laver nu. Jeg gør: Han laver tricks! Eller han er gået ind i sporten/livsstilen/fænomenet Le Parkour, hvoraf et af elementerne består i, at tricke.
Eftersom Hr. Ott er noget af et multitalent og tilsyneladende meget dedikeret til hvad han foretager sig, er han nu også blevet ret god til dette. Faktisk har jeg hørt rygter om, at man lige nu debatterer, hvorvidt han er verdens bedste eller i hvert fald på vej til at blive det. Dette hænger også sammen med hans crazy eksplosive udviklingsrate. De følgende to videoer viser hans udvikling fra da han startede for bare et år siden og til nu.
[EDIT: Den første video fra 2006 er blevet taget ned og den fra 2007 er blevet gen-uploadet, men jeg har lagt en ny video op, som er fra april 2009, så man kan se udviklingen fra 2007 til 2009]
Anno 2006:
Anno 2007:
Anno 2009
Test og skade
Via. Nederen:
|
Evangelical Holiness/Wesleyan |
|
96% | |
|
Reformed Evangelical |
|
86% | |
|
Fundamentalist |
|
82% | |
|
Charismatic/Pentecostal |
|
61% | |
|
Classical Liberal |
|
50% | |
|
Emergent/Postmodern |
|
50% | |
|
Neo orthodox |
|
46% | |
|
Roman Catholic |
|
39% | |
|
Modern Liberal |
|
36% |
What’s your theological worldview?
created with QuizFarm.com
- En anden ting er, at jeg lige har skåret mig (meget) med en hobbykniv.
Jep… Første dag på mit nye arbejde nåede jeg altså dermed at være omkring 1½-2 timer. Udhulende stearinlys i bunden, så de ikke vælter eller går i stykker (eller hvad det var, jeg nåede knap nok at få fat i pointen), knækkede jeg bladet på kniven og jog resterne godt og grundigt ind i tommelfingeren på den anden hånd, som skulle sys umiddelbart efter at have hældt et par liter blod ud i håndvasken. Efterfølgende måtte jeg tage hjem, da hånden helst skulle holde opad i de følgende to timer for ikke at komme til at bløde vildt igen – og som det ser ud nu, er der nok gode chancer for at jeg heller ikke kan komme imorgen. God start? Det tror jeg vist nok..!
Shooting stars
På det seneste er jeg faldet for Reeves & Mortimer, som drengene fra Mandril-aftalen blandt andre nævner som en stor inspirationskilde og som i øvrigt også er de oprindelige ophavsmænd til programmet Shooting Stars, der senere adapteredes af TV2-Zulu med Casper Christensen og Frank Hvam som værter. Wikipedia beskriver programmet som “surrealistisk og anarkisk” og det minder på nogle punkter om Monty Pythons Flying Circus og Casper og Mandril-aftalen, men er mere interaktivt. Det komiske element, der består i, at kendte folk deltager i showet på lige fod med Jeopardy, Hit med Tandbørsten (og hvad det nu ellers hedder) og lader sig endossere i alskens mærkværdige lege, stunts og i udprægethed interne jokes fra værterne, er en klar forskel fra Mandrilaftalen og Monty Python, der selv laver deres egne sketches.
Fjerkræspsykologi-udfordring
Et juleafsnit:
De har også lavet sketches, men sketches synes jeg generelt ikke er ret sjove, med mindre de ingen mening giver.. som her:
Boss RC-2
Jeg er for tiden ved at byde på en Boss RC-2 loop station på Ebay, som jeg håber at kunne få en del billigere end i Danmark, hvor den koster omkring 1300. Jeg har længe ønsket mig en looper/loop station og har egentlig lige så længe haft planer om at købe én engang, så det bliver nu, hvis jeg vinder.
Der findes alle mulige kendte mennesker som bruger looper, Michael Manring og Victor Wooten har især gjort interessante ting med den og ellers er der en del af de kendte folk på youtube, såsom Nathan Thorpe, Thomas Risell (MarloweDK), Marco Rodi (Propea) og Joshua Young (Zetronet) der også gør en del i den slags, dog oftest med andre og dyrere loopere (som fx Boss RC-50)
Men for at se selve Boss RC-2 pedalen i aktion kan man med fordel lade øjnene hvile på dette:
og Wooten der fortæller lidt om at loope her:
og Steve Lawson:
La Villa Strangiato
Jeg kan godt lide Rush.
Numre som YYZ holder og bliver ved med at holde, selvom det er en af de sange, samtlige bassister i verden (inklusive mig selv) har spillet 200 gange. Geddy Lee har sin egen stil på bassen i sin tilgang til Rush’s brede repetoire, som spænder fra pop til prog-rock. Numre som YYZ, The Big Money, Leave that thing alone og La Villa Strangiato (og mange flere) har interessante bas-perspektiver og er sjove og udfordrende at spille. I La Villa Strangiato er der i løbet af sangen et sted, hvor guitaristen Alex Lifeson får lov til at improvisere en lille tale, og det har altid underfundige udfald.
På youtube ligger en del af disse Rants.
Her er et par stykker:
Han langer tit lidt ud efter jazz, fordi han synes jazz-akkorder er for random(me) som i denne video:
Ofte smider han den også over til sine to bandmates, når han introducerer dem.
Men generelt er han bare rimelig mærkelig, men på en påtaget og derfor komisk måde…
Jeg kunne sagtens have postet videoer af alle mulige gode sange de har lavet, men det ville blive en kæmpe post. Det udelukker dog intet…
Silly injuries XI
(Skamløst kopieret fra WhoAteAllThePies)
I anledning af at Leroy Lita påstår at have fået en skade ved at strække sin krop ud mens han lå i sengen:
The Silly Injuries XI
(mere…)
Den danske medaljebestand
Et interessant link jeg faldt over viser, baseret på sommer-OL fra 1966 til 2004, hvilke lande der vinder mest i forhold til deres størrelse. Danmark ligger faktisk ganske pænt på en 13.plads mens et land som (er) USA er nede på 46.pladsen, selvom de samlet set har vundet flest medaljer. Listen toppes af Bahamas eftersom deres kun 331.000 mennesker har vundet hele 5 medaljer.
Rhain, Chera, Adu
I forlængelse af den forrige post går der nu rygter om, at Manchester United har tilbudt en kontrakt til denne mand:
Han har skam meget godt styr på husmandsfinten, men kan han overhovedet binde sine støvler i den alder…?
Det bringer minder frem om dengang de også var ude efter Jean Carlos Chera, som dog endte med at ryge til Santos. Han var også ganske udmærket:
Og meget apropos er Freddy Adu nu endelig kommet til Europa. Benfica har lige købt ham, men jeg har stadig mine tvivler om, hvorvidt han nogensinde slår ordentligt igennem med alt det hype og pres der har været. Han var trods alt engang den nye Pelé. Men han kan jo også nå at udvikle sig meget, når han kun er 18. Christiano Ronaldo er jo fx gået fra selvisk og umoden evigheds-trickster til frygtindgydende og næsten komplet angrebs-altmuligmand siden sin ankomst til United som 18-årig.
