En youtuber man bør kende Vol 8. Hadfero

Hadfero er skam selveste Hadrien Feraud, som snildt kunne indgå i Vol 6, men som fortjener Vol 8 fordi han i virkeligheden ikke er kendt udenfor bas-kredse endnu. Men han spiller for tiden med John McLaughlin, hvilket i sig selv er en præstation eftersom det bestemt ikke er alle og enhver der kan følge med på dennes sange. John McLaughlin har derfor samarbejdet med nogle temmelig stor navne inden for bassister, fx Jonas Hellborg Kai Eckhardt, Dominique Di Piazza, Matt Garrison, Stanley Clarke og ikke mindst Jaco Pastorius. Med andre ord en beskeden lille “who’s who?” inden for Fusion-bass. McLaughlins (og Joe Zawinuls) bands er mere eller mindre det mest attraktive springbræt for en up-and-coming jazz/fusion-bassist. John McLaughlin kalder Hadrien Feraud “den nye Jaco (Pastorius)” og det er et merkat, som kun meget få kan bære, men Hadrien kan. Man kan sammenligne det med at kalde Lionel Messi “den nye Maradona”. Potentialet er der i hvert fald.
Hadrien Feraud blev født i 1984 i Paris og er selvlært udover en enkelt time han tog med en vis hr. Di Piazza som 15-16 årig. Han er (som alle andre virtuose bassister) under kraftig indflydelse af Jaco Pastorius og det kan høres, men min hjerne forbinder ham også med Matt Garrison (af grunde der er forholdsvis uvisse, men det hænger nok også sammen med 4finger-teknikken og at begge har installeret en rampe på deres respektive instrumenter), men efterhånden vil han sikkert bare være Hadrien.
Nå, ikke mere hyping. Desværre er der ikke rigtigt de vildt gode klips af ham endnu og især dem fra hans bruger er ikke meget værd til en post som denne. Så for en gangs skyld må jeg gå ad andre veje end gennem netop den youtuber man bør kende for at ramme noget der ligner anstændighed mht. video-delen. (Og så alligevel, videoerne er stadig lidt random… men det bliver bedre når han bliver mere etableret)

Her dadler han den til Euro Bass Day 2007

Live med John McLaughlin

… serien om youtubers udvikler sig ikke ligefrem i retning af fåmælthed, men sådan går det jo med rants og hypes.

november 28, 2007. Bas, En youtuber man bør kende, Fusion, Jazz, youtube. Ingen kommentarer.

En youtuber man bør kende Vol 7. - Viz76

Vincenzo Maurogiovanni er en forholdsvis yngre italiensk bassist, som primært spiller en nice 6-strenget Panzaera-bas (lokal fabrikant fra Bari) samt en specialbygget 8-strenget Baritone guitar med 2 bas-strenge og 6 guitar-strenge. For nylig deltog han i en solo-bas konkurrence på Euro Bass Day 2007 i Verona og vandt. - I øvrigt foran et dommerpanel bestående af Alain Caron, Matthew Garrison, Licoln Goines, Hadrien Feraud, Pippo Matino, Dario Deidda og Fabrizio bianco! Matt Garrison og Hadrien Feraud er bestemt to af de mest talentfulde “nye” navne inden for bassister pt. Garrison har dog været fremme i et godt stykke tid, men han er efterhånden også ved for alvor at bryde igennem i status blandt bassister, hvilket er noget (helt) andet end kommercielt. Fx er Flea fra Red Hot Chili Peppers muligvis den mest kendte bassist med kommerciel anerkendelse, men blandt bassister regnes han ikke for noget specielt mod fx Victor Wooten eller Jeff Berlin eller Stanley Clarke eller 100 andre navne jeg kunne nævne… Man skal dog være varsom med ikke at håne hans talent, for blandt kommercielt anerkendte bassister er han (uden skyggen af tvivl i mit sind) den mest talentfulde. Jeg har før udråbt Flea som den mest hypede bassist i verden, men så fik jeg øjnene op for fx Mark Hoppus fra Blink 182 og Mike Dirnt fra Green Day (og det hype man af uransagelige årsager udsætter dem for), samt Fieldy, som dog er niveauer højere end de førnævnte. Man kan ikke klandre nogen alene for at spille i et punk-band, men Flea spiser nu stadig Mike Dirnt som en let snack før eftermiddagskaffen. Jep.
Nå, ikke mere ranting. Om Hr. Maurogiovanni kan desuden siges, at han virker ganske sympatisk, idet han med megen venlighed besvarer stort set alle kommentarer på hans videoer og profil. Jeg efterlod en enkelt positiv kommentar og straks efter fik jeg en friend-request foruden en besvarelse. Jeg er jævnt ligeglad med friend-requests, men stadig… Og man kan jo i øvrigt se i video 2 nedenunder, at han hygger sig når han spiller.

Temaet fra Godfather på den 6-strengede med Pasquale Maglione på guitar

Tarantella med den 8-strengede og Pasquale Maglione på basstrengene

november 27, 2007. Bas, En youtuber man bør kende, Jazz, youtube. 2 kommentarer.

LOLCats

Nu også med LOLFalcons…

- Og så er det jo åbenbart lidt af en guldgrube, rent besøgsmæssigt, at skrive om LOLCats eller I Can Has Cheezburger.
Efter dette indlæg steg mit besøgstal således en smule, som det fremgår…

november 22, 2007. Aha, Dyr, , Om bloggen, Visuelt, lol. Ingen kommentarer.

A capella-stalkers?

De her situationer forekommer i virkeligheden alt for sjældent i hverdagen…
Mortal Combat!

november 17, 2007. Andet musik end bas, Visuelt, lol. 2 kommentarer.

Thebassvault featuring Michael Manring

Se denne mand havde jeg længe håbet på at se i chatten på Thebassvault og nu skete det! Omkring klokken 5 onsdag morgen mødtes jeg, Victor Wooten, Steve Bailey og Michael Manring i chatrummet og hang ud. (more…)

november 16, 2007. Bas, Jazz, Thebassvault, Visuelt, Yihaa, youtube. 2 kommentarer.

Firebrand

november 14, 2007. Visuelt, lol. Ingen kommentarer.

Myfootballclub - Ebbsfleet it is!

Jeg er nu blevet den stolte medejer af klubben Ebbsfleet United, hvilket er resultatet af det vildt grineren projekt Myfootballclub.
Jeg har jo præsenteret herlighederne før og nu er de altså så blevet til virkelighed i Ebbsfleet, som ligger omkring midt i Conference League. Men de har så stadig haft op mod 3000 tilskuere til kampe, så efter danske standarder er det ikke en så ekstremt lille klub. Der var fx kun 1513 inde at se Lyngby-Efb i søndags og de ligger jo i den bedste række og ikke den femtebedste som Ebbsfleet gør det…
Jeg glæder mig til at se, hvordan det rent praktisk kommer til at udforme sig med manager-beslutninger, for teknisk set kommer aktionærerne til at udfylde manager-posten, hvis den overhovedet vil eksistere. Liam Daish vil dermed gå fra at være Manager til at være Head Coach.

november 14, 2007. Aha, Yihaa, sport. 4 kommentarer.

Musiske tesla coils

Tesla coils var klart det sejeste våben i Red Alert og de findes faktisk også i virkeligheden. Jep. Og her gik man og troede at man foretog sig futuristisk krigsførelse mod de allierede (for man var naturligvis russerne når man spillede multiplayer, eftersom de lød langt sejere når de talte). De blev opfundet af Nikola Tesla, fandt jeg ud af da jeg besøgte Niagara Falls, hvor der er et monument af ham. Der kan man bare se.

november 8, 2007. Aha, Visuelt, youtube. Ingen kommentarer.

The History of LOLCats

I CAN HAS CHEEZBURGER?

Icanhascheezburger er en blog dedikeret til lolcats. Altså katte som er lol.
Denne video handler om historien bag fænomenet. Det er ganske interessant.

november 8, 2007. Dyr, lol. 1 kommentar.

Marcus Miller - live concert video on Fabchannel.com [edit]

That’s right! En hel koncert med Marcus Miller online. Den er fra 17. oktober. (more…)

november 2, 2007. Bas, Jazz, Visuelt, Yihaa. Ingen kommentarer.

Older Entries