En youtuber man bør kende Vol 8. Hadfero
Hadfero er skam selveste Hadrien Feraud, som snildt kunne indgå i Vol 6, men som fortjener Vol 8 fordi han i virkeligheden ikke er kendt udenfor bas-kredse endnu. Men han spiller for tiden med John McLaughlin, hvilket i sig selv er en præstation eftersom det bestemt ikke er alle og enhver der kan følge med på dennes sange. John McLaughlin har derfor samarbejdet med nogle temmelig stor navne inden for bassister, fx Jonas Hellborg Kai Eckhardt, Dominique Di Piazza, Matt Garrison, Stanley Clarke og ikke mindst Jaco Pastorius. Med andre ord en beskeden lille “who’s who?” inden for Fusion-bass. McLaughlins (og Joe Zawinuls) bands er mere eller mindre det mest attraktive springbræt for en up-and-coming jazz/fusion-bassist. John McLaughlin kalder Hadrien Feraud “den nye Jaco (Pastorius)” og det er et merkat, som kun meget få kan bære, men Hadrien kan. Man kan sammenligne det med at kalde Lionel Messi “den nye Maradona”. Potentialet er der i hvert fald.
Hadrien Feraud blev født i 1984 i Paris og er selvlært udover en enkelt time han tog med en vis hr. Di Piazza som 15-16 årig. Han er (som alle andre virtuose bassister) under kraftig indflydelse af Jaco Pastorius og det kan høres, men min hjerne forbinder ham også med Matt Garrison (af grunde der er forholdsvis uvisse, men det hænger nok også sammen med 4finger-teknikken og at begge har installeret en rampe på deres respektive instrumenter), men efterhånden vil han sikkert bare være Hadrien.
Nå, ikke mere hyping. Desværre er der ikke rigtigt de vildt gode klips af ham endnu og især dem fra hans bruger er ikke meget værd til en post som denne. Så for en gangs skyld må jeg gå ad andre veje end gennem netop den youtuber man bør kende for at ramme noget der ligner anstændighed mht. video-delen. (Og så alligevel, videoerne er stadig lidt random… men det bliver bedre når han bliver mere etableret)
Her dadler han den til Euro Bass Day 2007
Live med John McLaughlin
… serien om youtubers udvikler sig ikke ligefrem i retning af fåmælthed, men sådan går det jo med rants og hypes.
Endnu ingen kommentarer
Be the first to comment!