– Translation by request: –

One youtuber you should know about vol. 14 - Zander4724

Lately I have been buying up the four Michael Manring-cds that I didn’t already have which are Unusual Weather from 1986, Towards the Center of the Night from 1989, Drastic Measures from 1991 og Thonk from 1994. They stopping producing these and they can’t be found on iTunes either. As implied in an earlier post, Manring is possibly my favourite bassist, though others outplay him in virtually every other technique-wise aspect. What I love so much about Mr. Manring is his unparallel ability to communicate on a profound emotional level without worshipping melancholy for the sake of worshipping which too many seem to fall in to doing. Therefore he is very soothing and interesting to listen to. And if you are looking for some good pieces of music for your iPod, I highly recommend the songs Excuse me Mr. Manring, I left America, Greetings Earthlings, The light which puts out your eyes, Selene, Come with me my love and The book of living and dying, but as a general rule: get the two latest cds The Book of Flame og Soliloquy. You can never give Michael Manring enough praise IMO.

Anyway, I have discovered a new bassist who masters the previously mentioned form of communication to a far greater and more real degree, than you would normally encounter in a bassist (or musician), and combines it with a solid ability to compose whatever is on his mind. This is “Zander Zon” which he calls himself because his name is Zander and he plays a Zon VB4 bass. Zon, by the way, is the manufacturer with whom Michael Manring has worked closely and they are the ones who created his Hyperbass especially for him. It is very clear to me that Manring has had a great influence on Zander and not just technique-wise.
To put in perspective how cool Zander4724 actually is, I would say that he is just below Thomas Risell aka. MarloweDK (vol. 5), Jeff Schmidt (vol. 3) plus Hadrien Feraud (vol. 8 ) and above any other youtuber.

Epic Love

I, Resolute

På det seneste har jeg været ved at opkøbe de Michael Manring-cder jeg manglede, dvs. Unusual Weather fra 1986, Towards the Center of the Night fra 1989, Drastic Measures fra 1991 og Thonk fra 1994, som er de fire, som er udgået af produktion og man heller ikke kan finde på iTunes. Som antydet i et tidligere indlæg er Manring muligvis min favorit bassist, selvom andre teknik-mæssigt udspiller ham i langt de fleste aspekter. Det, jeg er kæmpe fan af hos Hr. Manring er, at han har en uforlignelig evne til at kommunikere på et dybt følelsesmæssigt plan uden at dyrke melankolien for dyrkelsens skyld, hvilket alt for mange forfalder til, og han er derfor meget behagelig og spændende at høre på. Og hvis man leder efter noget god musik til sin iPod, kan jeg venligt men bestemt anbefale sangene Excuse me Mr. Manring, I left America, Greetings Earthlings, The light which puts out your eyes, Selene, Come with me my love og The book of living and dying, men i det hele taget er det kun fordelagtigt at købe de to seneste cder The Book of Flame og Soliloquy. Man kan ikke rose Michael Manring nok IMO.

Hvorom alting er, har jeg fundet en ny bassist, som evner førnævnte kommunikation i en langt højere og mere ægte grad end man normalt møder hos bassister (og musikere generelt) og kombinerer det med en solid evne til at komponere det, der ligger ham på sinde. Det er “Zander Zon”, som han kalder sig fordi han hedder Zander og spiller på en Zon VB4 bas. Zon er i øvrigt mærket, som Michael Manring har arbejdet tæt sammen med og fået til at lave sin Hyperbass specielt til ham. Det er tydeligt at se, at Manring har haft stor indflydelse på Zander og ikke kun teknik-mæssigt.
For lige at perspektivere, hvor fed Zander4724 er, vil jeg sige at han ligger lige under Thomas Risell (vol. 5), Jeff Schmidt (vol. 3) samt Hadrien Feraud (vol. 8 ) og over alle andre youtubere.

Epic Love

I, Resolute

Paul Cummings og Tony Fiandaca er et par fyre, der laver nogle visuelt interessante film ved brug af teknikker såsom stop motion. Filmen “Tony vs. Paul” er nomineret til en Webby (med rette).

Put it to use

Tony vs. Paul

Charlie Rose er vært på sit eget talkshow på PBS og har en bruger på youtube med pænt mange videoer (omkring 4000 pt.) og en hjemmeside der er endnu større, men der er også et par interessante interviews iblandt. På Wikipedia kan man se en udvalgt liste. Forskellen fra andre interviews på youtube er, at Charlie Rose har en hel masse videoer som tager omkring en time. Man kan fx google dem, der tager over 20 min. her.

Her er fx Dalai Lama

Edward Norton og Hunter S. Thompson

– Translation by request: –

One youtuber you should know about Vol 8. - Hadfero

Hadfero is none other than Hadrien Feraud who would fit i Vol 6 easily, but deserves having Vol 8 because he really isn’t all that well known in the non-bassist community. But he does play for John McLaughlin at the moment which by itself is quite an achievement since it certainly takes a bit of skill to be able to keep up on Johns songs. Therefore John McLaughlin have collaborated with such high-profile bassists as Jonas Hellborg Kai Eckhardt, Dominique Di Piazza, Matt Garrison, Stanley Clarke - not to mention Jaco Pastorius. In other words a small “who’s who” of Fusion-bass. McLaughlins (along with Joe Zawinuls) bands are more or less the most attractive stepstone for an up-and-coming jazz/fusion bassist. John McLaughlin calls Hadrien Feraud “the new Jaco” which is a label not just anyone is can carry, but Hadrien can. By comparison, it is a bit like calling Lionel Messi “the new Maradona”. The potential is definitely there.
Hadrien Feraud was born in 1984 in Paris and is self-taught aside from one single lesson he took from a certain Mr. Di Piazza when he was 15 or 16. He is (like any other virtuous bassist) heavily influenced by Jaco Pastorius and you can tell, but my mind also makes the connection to Matt Garrison (for somewhat unknown reasons, but one is the 4 finger technique and the fact that both Hadrien and Matt have a ramp installed on their instrument), but in time he will probably just be Hadrien.
Well enough with the hype. Unfortunately there aren’t really any great clips with Hadrien and the ones from his channel are not perfect enough for this kind of showcase-blogpost. So for once, I choose videoes that are not from the particular youtuber you should know about to even remotely do his talent justice. (Still though… the vids could be better, but they will improve in time)

Here he is doodling around on Euro Bass Day 2007

Live with John McLaughlin

StSanders er en finne ukendt navn, som kun har lavet 17 videoer men af høj kvalitet. Overskriften på hans channel er “MOCK ‘N’ ROLL !!” og det er også, hvad hans videoer går ud på; at parodiere på kendte rockmusikere. Guitarister nærmere betegnet. Og ligesom med Adam02’s videoer (og ligesom med alle parodier) er det sjovest, hvis man har set det originale. Men i StSanders’ tilfælde kan de originale videoer findes på youtube stort set alle sammen.

Jake E. Lee shreds

Steve Vai shreds

-Ja, det er Ozzy der klapper i takt.
Den originale med Steve Vai hedder Tender Surrender og er faktisk ret god…

Phil Hansen er reelt også en kending og ligeledes en kunstner, som arbejder med alternative materialer.

Stick figures

Influences

Jason Baalman er allerede kendt rundt omkring for sine alternative kunstneriske udtryksformer, eller i hvert fald alternative materialer. Han har pt. næsten 25.000 subscribers. Det er ok mange.
Udover at male med ketchup og sirup, laver han også tutorials i at tegne portrætter, portrætter af kendte youtubers og konkurrencer, hvor premien er at få et portræt tegnet af sig.

Supersize Me

Thehill88

Hadfero er skam selveste Hadrien Feraud, som snildt kunne indgå i Vol 6, men som fortjener Vol 8 fordi han i virkeligheden ikke er kendt udenfor bas-kredse endnu. Men han spiller for tiden med John McLaughlin, hvilket i sig selv er en præstation eftersom det bestemt ikke er alle og enhver der kan følge med på dennes sange. John McLaughlin har derfor samarbejdet med nogle temmelig stor navne inden for bassister, fx Jonas Hellborg Kai Eckhardt, Dominique Di Piazza, Matt Garrison, Stanley Clarke og ikke mindst Jaco Pastorius. Med andre ord en beskeden lille “who’s who?” inden for Fusion-bass. McLaughlins (og Joe Zawinuls) bands er mere eller mindre det mest attraktive springbræt for en up-and-coming jazz/fusion-bassist. John McLaughlin kalder Hadrien Feraud “den nye Jaco (Pastorius)” og det er et merkat, som kun meget få kan bære, men Hadrien kan. Man kan sammenligne det med at kalde Lionel Messi “den nye Maradona”. Potentialet er der i hvert fald.
Hadrien Feraud blev født i 1984 i Paris og er selvlært udover en enkelt time han tog med en vis hr. Di Piazza som 15-16 årig. Han er (som alle andre virtuose bassister) under kraftig indflydelse af Jaco Pastorius og det kan høres, men min hjerne forbinder ham også med Matt Garrison (af grunde der er forholdsvis uvisse, men det hænger nok også sammen med 4finger-teknikken og at begge har installeret en rampe på deres respektive instrumenter), men efterhånden vil han sikkert bare være Hadrien.
Nå, ikke mere hyping. Desværre er der ikke rigtigt de vildt gode klips af ham endnu og især dem fra hans bruger er ikke meget værd til en post som denne. Så for en gangs skyld må jeg gå ad andre veje end gennem netop den youtuber man bør kende for at ramme noget der ligner anstændighed mht. video-delen. (Og så alligevel, videoerne er stadig lidt random… men det bliver bedre når han bliver mere etableret)

Her dadler han den til Euro Bass Day 2007

Live med John McLaughlin

… serien om youtubers udvikler sig ikke ligefrem i retning af fåmælthed, men sådan går det jo med rants og hypes.

Vincenzo Maurogiovanni er en forholdsvis yngre italiensk bassist, som primært spiller en nice 6-strenget Panzaera-bas (lokal fabrikant fra Bari) samt en specialbygget 8-strenget Baritone guitar med 2 bas-strenge og 6 guitar-strenge. For nylig deltog han i en solo-bas konkurrence på Euro Bass Day 2007 i Verona og vandt. - I øvrigt foran et dommerpanel bestående af Alain Caron, Matthew Garrison, Licoln Goines, Hadrien Feraud, Pippo Matino, Dario Deidda og Fabrizio bianco! Matt Garrison og Hadrien Feraud er bestemt to af de mest talentfulde “nye” navne inden for bassister pt. Garrison har dog været fremme i et godt stykke tid, men han er efterhånden også ved for alvor at bryde igennem i status blandt bassister, hvilket er noget (helt) andet end kommercielt. Fx er Flea fra Red Hot Chili Peppers muligvis den mest kendte bassist med kommerciel anerkendelse, men blandt bassister regnes han ikke for noget specielt mod fx Victor Wooten eller Jeff Berlin eller Stanley Clarke eller 100 andre navne jeg kunne nævne… Man skal dog være varsom med ikke at håne hans talent, for blandt kommercielt anerkendte bassister er han (uden skyggen af tvivl i mit sind) den mest talentfulde. Jeg har før udråbt Flea som den mest hypede bassist i verden, men så fik jeg øjnene op for fx Mark Hoppus fra Blink 182 og Mike Dirnt fra Green Day (og det hype man af uransagelige årsager udsætter dem for), samt Fieldy, som dog er niveauer højere end de førnævnte. Man kan ikke klandre nogen alene for at spille i et punk-band, men Flea spiser nu stadig Mike Dirnt som en let snack før eftermiddagskaffen. Jep.
Nå, ikke mere ranting. Om Hr. Maurogiovanni kan desuden siges, at han virker ganske sympatisk, idet han med megen venlighed besvarer stort set alle kommentarer på hans videoer og profil. Jeg efterlod en enkelt positiv kommentar og straks efter fik jeg en friend-request foruden en besvarelse. Jeg er jævnt ligeglad med friend-requests, men stadig… Og man kan jo i øvrigt se i video 2 nedenunder, at han hygger sig når han spiller.

Temaet fra Godfather på den 6-strengede med Pasquale Maglione på guitar

Tarantella med den 8-strengede og Pasquale Maglione på basstrengene