Tidligere var jeg ret imponeret over Jenyk Urbanechs fortolkning af The Simpsons-temaet på sin bas, men nu må jeg erkende at denne version af Stuart Clayton er noget mere tight og detaljeret. Faktisk fejlfri, så vidt jeg kan høre.

For en uge siden sluttede NAMM 2008 (National Association of Music Merchants), som er verdens førende udstillingsvindue indenfor nye musikinstrumenter. Det afholdes hvert år til januar i Anaheim, California og sidste år var der over 84.000 besøgende - og det er endda kun åbent for medlemmer. Så det er pænt stort og anerkendes også som en nærmest komplet update på, hvad der sker rundt omkring i musikinstrumentbygnings-branchen (eller hvad det hedder…)
Hvis man er interesseret i at se lidt med på, hvad der sker på bas-fronten kan jeg anbefale denne tråd fra Talkbass.
Og her er i øvrigt den officielle youtube-channel: TheNAMMshowchannel

Der sker også andet end den førnævnte instrument-showcasing. Her er fra Fender Frontline’s Live-show:
Marcus Miller - What is Hip

Efter en bug på Divshare, som gjorde, at lydfiler med tegn som “#” ikke kunne afspilles, kombineret med at Vodpod har været nede i et stykke tid, kommer her en lille daddel, jeg lavede for 3-4 dage siden. Jeg har kaldt den “Musical interlude #1″ fordi det muligvis er tiltænkt en plads som fyld på min solo-cd - ikke at jeg nødvendigvis regner med at udgive sådan én i nærmeste fremtid, men man kan jo aldrig vide. Man kunne jo også godt selv strikke noget knap så professionelt sammen, hvis man gad…
Igen snakker vi båndløs med piccolo-strenge. Min intonation er langt fra perfekt, men jeg er tilfreds for nu.

Link

– Translation by request: –

One youtuber you should know about Vol 8. - Hadfero

Hadfero is none other than Hadrien Feraud who would fit i Vol 6 easily, but deserves having Vol 8 because he really isn’t all that well known in the non-bassist community. But he does play for John McLaughlin at the moment which by itself is quite an achievement since it certainly takes a bit of skill to be able to keep up on Johns songs. Therefore John McLaughlin have collaborated with such high-profile bassists as Jonas Hellborg Kai Eckhardt, Dominique Di Piazza, Matt Garrison, Stanley Clarke - not to mention Jaco Pastorius. In other words a small “who’s who” of Fusion-bass. McLaughlins (along with Joe Zawinuls) bands are more or less the most attractive stepstone for an up-and-coming jazz/fusion bassist. John McLaughlin calls Hadrien Feraud “the new Jaco” which is a label not just anyone is can carry, but Hadrien can. By comparison, it is a bit like calling Lionel Messi “the new Maradona”. The potential is definitely there.
Hadrien Feraud was born in 1984 in Paris and is self-taught aside from one single lesson he took from a certain Mr. Di Piazza when he was 15 or 16. He is (like any other virtuous bassist) heavily influenced by Jaco Pastorius and you can tell, but my mind also makes the connection to Matt Garrison (for somewhat unknown reasons, but one is the 4 finger technique and the fact that both Hadrien and Matt have a ramp installed on their instrument), but in time he will probably just be Hadrien.
Well enough with the hype. Unfortunately there aren’t really any great clips with Hadrien and the ones from his channel are not perfect enough for this kind of showcase-blogpost. So for once, I choose videoes that are not from the particular youtuber you should know about to even remotely do his talent justice. (Still though… the vids could be better, but they will improve in time)

Here he is doodling around on Euro Bass Day 2007

Live with John McLaughlin

Så kom turen til at Marcus Miller skulle blive gæst på Thebassvault.com. Traditionen tro fik man en mail om det på forhånd og denne gang tænkte jeg, at jeg kunne spørge lidt rundt om folk ikke lige skulle have et kort abbonement (det korteste koster ca. 75 dkr, hvilket jo ikke er alverden) og oprette en bruger inden Marcus Miller og Stanley Clarke ville komme online i forbindelse med, at de er ved at indspille et eller andet sammen med Victor Wooten. Det endte dog med, at Stanley ikke kunne nå det, så det var “kun” Marcus. (more…)

Alle tælle-øvelser burde være funky som denne:

Det er nu så hyggeligt når man samles til jul og sidder og spiller spil med familien, især har fam. Dørken en forkærlighed for Trivial pursuit. Nogle af mine gladeste minder i nyere tid stammer herfra. Deraf titlen. Og så er det jo samtidig et slags ordspil.
Der kommer muligvis en bedre version når jeg lige får justeret lidt bedre på indspilningsindstillingerne, det er trods alt indspillet 1) på den båndløse, 2) stemt i B-G-A-D (as oppose to E-A-D-G som er standard), 3) med piccolo-strenge.

Link

Hadfero er skam selveste Hadrien Feraud, som snildt kunne indgå i Vol 6, men som fortjener Vol 8 fordi han i virkeligheden ikke er kendt udenfor bas-kredse endnu. Men han spiller for tiden med John McLaughlin, hvilket i sig selv er en præstation eftersom det bestemt ikke er alle og enhver der kan følge med på dennes sange. John McLaughlin har derfor samarbejdet med nogle temmelig stor navne inden for bassister, fx Jonas Hellborg Kai Eckhardt, Dominique Di Piazza, Matt Garrison, Stanley Clarke og ikke mindst Jaco Pastorius. Med andre ord en beskeden lille “who’s who?” inden for Fusion-bass. McLaughlins (og Joe Zawinuls) bands er mere eller mindre det mest attraktive springbræt for en up-and-coming jazz/fusion-bassist. John McLaughlin kalder Hadrien Feraud “den nye Jaco (Pastorius)” og det er et merkat, som kun meget få kan bære, men Hadrien kan. Man kan sammenligne det med at kalde Lionel Messi “den nye Maradona”. Potentialet er der i hvert fald.
Hadrien Feraud blev født i 1984 i Paris og er selvlært udover en enkelt time han tog med en vis hr. Di Piazza som 15-16 årig. Han er (som alle andre virtuose bassister) under kraftig indflydelse af Jaco Pastorius og det kan høres, men min hjerne forbinder ham også med Matt Garrison (af grunde der er forholdsvis uvisse, men det hænger nok også sammen med 4finger-teknikken og at begge har installeret en rampe på deres respektive instrumenter), men efterhånden vil han sikkert bare være Hadrien.
Nå, ikke mere hyping. Desværre er der ikke rigtigt de vildt gode klips af ham endnu og især dem fra hans bruger er ikke meget værd til en post som denne. Så for en gangs skyld må jeg gå ad andre veje end gennem netop den youtuber man bør kende for at ramme noget der ligner anstændighed mht. video-delen. (Og så alligevel, videoerne er stadig lidt random… men det bliver bedre når han bliver mere etableret)

Her dadler han den til Euro Bass Day 2007

Live med John McLaughlin

… serien om youtubers udvikler sig ikke ligefrem i retning af fåmælthed, men sådan går det jo med rants og hypes.

Vincenzo Maurogiovanni er en forholdsvis yngre italiensk bassist, som primært spiller en nice 6-strenget Panzaera-bas (lokal fabrikant fra Bari) samt en specialbygget 8-strenget Baritone guitar med 2 bas-strenge og 6 guitar-strenge. For nylig deltog han i en solo-bas konkurrence på Euro Bass Day 2007 i Verona og vandt. - I øvrigt foran et dommerpanel bestående af Alain Caron, Matthew Garrison, Licoln Goines, Hadrien Feraud, Pippo Matino, Dario Deidda og Fabrizio bianco! Matt Garrison og Hadrien Feraud er bestemt to af de mest talentfulde “nye” navne inden for bassister pt. Garrison har dog været fremme i et godt stykke tid, men han er efterhånden også ved for alvor at bryde igennem i status blandt bassister, hvilket er noget (helt) andet end kommercielt. Fx er Flea fra Red Hot Chili Peppers muligvis den mest kendte bassist med kommerciel anerkendelse, men blandt bassister regnes han ikke for noget specielt mod fx Victor Wooten eller Jeff Berlin eller Stanley Clarke eller 100 andre navne jeg kunne nævne… Man skal dog være varsom med ikke at håne hans talent, for blandt kommercielt anerkendte bassister er han (uden skyggen af tvivl i mit sind) den mest talentfulde. Jeg har før udråbt Flea som den mest hypede bassist i verden, men så fik jeg øjnene op for fx Mark Hoppus fra Blink 182 og Mike Dirnt fra Green Day (og det hype man af uransagelige årsager udsætter dem for), samt Fieldy, som dog er niveauer højere end de førnævnte. Man kan ikke klandre nogen alene for at spille i et punk-band, men Flea spiser nu stadig Mike Dirnt som en let snack før eftermiddagskaffen. Jep.
Nå, ikke mere ranting. Om Hr. Maurogiovanni kan desuden siges, at han virker ganske sympatisk, idet han med megen venlighed besvarer stort set alle kommentarer på hans videoer og profil. Jeg efterlod en enkelt positiv kommentar og straks efter fik jeg en friend-request foruden en besvarelse. Jeg er jævnt ligeglad med friend-requests, men stadig… Og man kan jo i øvrigt se i video 2 nedenunder, at han hygger sig når han spiller.

Temaet fra Godfather på den 6-strengede med Pasquale Maglione på guitar

Tarantella med den 8-strengede og Pasquale Maglione på basstrengene

Se denne mand havde jeg længe håbet på at se i chatten på Thebassvault og nu skete det! Omkring klokken 5 onsdag morgen mødtes jeg, Victor Wooten, Steve Bailey og Michael Manring i chatrummet og hang ud. (more…)