På tolvtedagen bliver det stop. Jeg er så småt begyndt at trappe op igen og har erfaret at man sætter mere pris på mad i almindelighed og nydelsesmidler i særdeleshed når man har fastet. Kaffe har fx nok været det sværeste at undvære, psykisk i hvert fald. (Fysisk kan jeg vist næppe kende forskel).
Omstændigheder og forudsætninger har ikke været optimale, så jeg har slækket lidt på askesen nogle gange i tiden. Andre gange har jeg så forsøgt at råde bod på det den modsatte vej ved at lukke mig helt inde på værelset absolut hele dagen i bøn, bibellæsning osv.
Men frugter synes jeg der har været i form af tanker, klarheder og visse andre nye informationer i henhold til mit kald for tiden i Skive, så min motivation er blevet mindre og tilfredsheden større, derfor er tiden kommet til at holde.
Det bedste man kan undvære er i øvrigt TV og computer. Jeg er blevet så fantastisk ligeglad med programoversigten, at det kun kan betegnes som en velsignelse at faste fra det.