Clemens blog er måske ikke død? (stor update)
Hej.
Mit seneste indlæg på bloggen før dette er pt. knap 8 måneder gammelt og det skyldes mange ting. Dels gider jeg ikke rigtig længere, dels er jeg jo også gået over til at mikroblogge på Twitter, som jeg lige for tiden synes er genialt.
Twitter
Jeg oprettede mig som bruger i Januar og har allerede haft mange gode oplevelser forårsaget af Twitter. Blandt de mest bemærkelsesværdige må nævnes, at jeg blev kontaktet af Corey Brown som er ophavsmand til og tovholder for Notreble.com, som er en side jeg var faldet over flere gange før, fordi jeg synes den havde en højere standard af indlæg end mange andre bas-blogs, som ofte skriver om nogle lidt mere random og ubrugelige ting, og som ofte ikke er så professionelt lavet som Notreble er. Corey sendte mig så en besked på Twitter, hvor der stod noget i retningen af “Hej, jeg synes du skriver nogle fede indlæg og tænkte på om du kunne have lyst til at blive contributor (som vel ca. er ’skribent’ på dansk) for Notreble?” Vi skrev så lidt frem og tilbage og jeg spurgte ind til hvad det indebar (jeg synes ikke jeg ville binde mig til mere end hvad jeg kunne overholde) og det endte med at jeg nu officielt er blevet contributor på en blog som lige for tiden læses af 3000 månedligt, Corey regner dog med at den når op på minimum 30.000 før eller siden, hvilket er et ambitiøst mål, men ikke urealistisk tror jeg. Der er en del kendte bassister der læser bloggen har jeg lagt mærke til, og der er kommet tre faste contributors (deriblandt mig selv). Her kan man se min contributor-side.
Derudover er jeg af Linda Mills blevet tilbudt en guidet tur hvis jeg nogensinde skulle komme til Philadelphia i løbet af min tid i USA (hvilket jeg nok gør).
Generelt kunne jeg godt snakke mere om Twitter, men jeg vil ikke holde en lang salgstale. Dog er der en bred misopfattelse om, at det er en erstatning for en blog og derfor ikke andet end en begrænsningsøvelse. Det er det slet ikke. Twitter handler ikke om én selv, men 70% om de andre mennesker man er i kontakt med (tallet 70 er bare noget jeg løst anslår, for der findes jo også et blogging-aspekt, men det er ikke størstedelen). Med mindre man er en celebrity og holder sig til at skrive informative tweets, er Twitter jo en form for social media, som går ud på interaktion pr. definition. Selvfølgelig skal man skrive noget i starten for at få læsere, men hvis man ikke er påtaget eller kun skriver reklamerende/selv-promoverende tweets, og derimod responsiv og venlig over for dem man “følger” (læser) skal de nok komme. Og det er der, at Twitter begynder at blive sjovt, ikke som et udløb for ens egne kortfattede holdninger til ting (det kan man jo lige så godt bare gøre på sin blog), men som en kommunikationsform med mennesker af interesse/med samme interesser som en selv.
De mennesker jeg er i jævnlig kontakt med er fx næsten alle sammen bassister/musikere og/eller kristne.
Jeg har fx spurgt om råd til hvordan man bedst tager en bas med i et fly fra British Airways og om nogen har erfaringer med elektrisk kontrabas uden krop og blev i begge tilfælde hurtigt klogere via. forskellige inputs og samtaler. Jeg har en fornuftig idé om hvordan jeg vil gribe det an med bassen i flyet og har faktisk næsten bestemt mig for hvilken kontrabas jeg skal købe når jeg er derovre.
Ens oplevelse af Twitter bestemmes i høj grad af hvem man interagerer med.
USA
En anden stor ting der er sket (og vel grunden til at jeg opvækker bloggen fra de døde) er, at jeg skal til USA fra. d. 24. juni og indtil udgangen af 2009 i første omgang, men med mulighed for igen fra ca. april til engang i sommeren 2010. Jeg skal arbejde som au pair i Cresskill, New Jersey hos en mand med Parkinsons og hans danske kone, som er på arbejde mange timer om dagen.
Inspireret af Twitter, tror jeg jeg vil prøve at blogge nogle korte indlæg, men muligvis med mange billeder. Jeg er dog stadig ikke sikker på, hvordan det bliver, måske opretter jeg en separat blog til formålet, men så skal der nok komme besked herinde. I så fald vil denne blog sandsynligvis blive endeligt aflivet.
Jeg fik i øvrigt jobbet via. Facebook oprindeligt… en ven fra efterskolen, som har været au pair det samme sted i starten af 2008, skrev i sin Facebook-status at han var blevet bedt om at finde nogen til at skulle derover. Jeg spurgte så lidt ind til hvad det gik ud på og ping-pong, så var der en aftale på plads. Så det bliver spændende.
Youtube
Jeg er nu også at finde på youtube, hvor jeg i skrivende stund spiller bas i 4 videoer, og der er flere på vej. Min channel kan ses her: Youtube.
Youtube-baslegenden MarloweDK blev jo suspenderet til stor kontrovers, for et stykke tid siden, pga. playalongs med copyright-issues, så jeg tøver med at lave for mange af dem, og vil ikke lave playalongs med musiknumre, jeg ikke selv lovligt ejer, og kun med numre/bands jeg ikke synes er repræsenteret på youtube, deriblandt et par danske.
SMV i Hamburg, 16/10-2008
Så skete det, der skulle vise sig at blive min fedeste koncert-oplevelse nogensinde. Det kunne jeg måske godt have en forventning om i forvejen, men som jeg nævnte i forbindelse med min seneste koncert før denne, går jeg til ret få koncerter, og dem jeg går til, er risikofrie og garanter for, at jeg vil synes at det er musik efter min smag. Jeg tager ingen chancer og er til gengæld villig til at betale hvad det koster i mange tilfælde.
Koncerten denne gang var med SMV, som jeg forklarede lidt om i History in the making og albummet er som sagt momentvist noget af det bedste jeg nogensinde har hørt og koncerten levede op til forventningerne. Alt ved koncerten var head-bopping (måske med undtagelse af visse elementer af Stanley Clarkes lange solo-spot på sin kontrabas, som var lidt rubato i perioder), og det skinnede ret tydeligt igennem, at vi har at gøre med tre af de største bassister i verden. Det er bassister, som har et uforligneligt groove, men som også er virtuoser på deres instrument og har meget overskud til at lave soloer og den slags. Bassister der hører til verdens elite befinder sig gerne kun i eliten i den ene af kategorierne, men alle disse tre folk er i tops i begge kategorier, hvilket er ret sjældent og én af grundene til at de topper samlet set efter min mening.
Det jeg måske især vil huske langt ud i fremtiden fra denne koncert var at jeg, da koncerten var slut, snakkede med Victor Wooten. På Thebassvault havde han været online samme dag ved 5-tiden om morgenen og da han spurgte de tilstedeværende om vi havde været ude at se dem på deres verdensturné, kunne jeg jo svare at jeg faktisk kom til Hamburg senere den dag for at se dem. Dertil svarede Victor: “Oh Clemen is in Hamburg, okay good. Hey Clemen, make sure you come and say Hi to me, okay?” Så det gjorde jeg 
. 13 timer senere startede koncerten og da den sluttede efter næsten 2½ time kom de tre bassister ud til et bord, hvor der blev solgt CD’er og plakater, og skrev autografer. Der var en mindre kødrand af mennesker uden om bordet, men da de havde fået deres autografer, gik de naturligvis igen og jeg kom længere frem i køen. Jeg startede helt ude i den ene side resulterende i, at jeg lige pludselig stod under en halv meter fra Marcus Miller med hverken bord eller mennesker imellem mig og ham. Derfra kunne jeg få ham til at skrive en autograf og række den videre til Stanley Clarke, så han kunne gøre det samme. Jeg kunne også have kildet ham på ribbenene, men det gjorde jeg ikke. Senere gik jeg ud af køen og startede et nyt sted for at komme tættere på Victor Wooten vel vidende, at jeg havde intentioner om at hilse og præsentere mig selv. Da jeg præsenterede mig selv som “Clemen from Thebassvault” sagde han “Oh yeah, nice to meet you. Thanks for getting up early.” og gav mig hånden, derefter spurgte jeg om, om han havde fået noget søvn fordi jeg vidste at han ikke var gået i seng endnu, da han var online tidligere på dagen. Han havde også kun sovet omkring to timer, fordi han skulle tidligt op, og så snakkede vi lidt om dét. Så det var en god oplevelse, at møde en mand, som i høj grad har været mit måske største idol i mine første år som bassist og nok den mand, jeg har lært mest af om bas og musik generelt, og finde ud af at han er en meget flink, imødekommende og tilgængelig person uden for scenen. Men det var jeg nu godt klar over på forhånd ud fra hans omdømme, og derfor var jeg heller ikke nervøs for at snakke med ham, selvom jeg på vej ud til bilen kom i tanker om noget, jeg ville have sagt til ham. Men det gør jeg nu tit i forhold til alle mulige andre situationer.
Her er min billet med autograferne
MTD Kingston Zephyr 6
Så fik jeg alligevel købt en ny bas, en 6strenget MTD Kingston Zephyr. Den præcise bas, kan ses her: Basschat.co.uk. Den samlede pris blev lidt under £670 (6357 kroner helt præcist), hvilket er en rigtig god pris for en bas af denne kaliber. I Aage Jensen har de lige pt. en 4strenget af samme model til 9500,- og samme sted har jeg også tidligere set den 5strengede model til 11.000,- så det er nok ikke urealistisk at skyde på, at nyprisen for en 6strenget MTD KZ i Danmark er på over 12.000. Så det er jo en del jeg har sparet.
Det er suverænt den bedste bas, jeg har ejet og muligvis også den bedste jeg nogensinde har spillet på. Generelt er MTD kendt for en rigtig god tone til slapping og den skuffede mig heller ikke, til gengæld vil jeg også fremhæve, at der er meget klarhed i tonen, når man spiller akkorder i de højere registre af bassen. Michael Tobias går meget ind for, at en bas, der lyder godt akustisk vil lyde godt, når man slutter den til en forstærker, og det gør sig også tydeligt i forhold til mine andre fire basser, at MTD’en lyder af rigtig meget af sig selv.
En sidste ting jeg vil fremhæve er, at halsen (som sælgeren påpegede og understregede, mens vi skrev frem og tilbage under salget samt i salgsannoncen) er fantastisk spilbar og meget let at navigere rundt på uanset hvor på den man befinder sig. Og det er den virkelig også. Den åbner mit spil op for nye muligheder for alternative akkorder, som mine fingre ellers ikke ville have været stærke og/eller smidige nok til at kunne fingerere. Så et udelukkende positivt indtryk indtil videre. -Det eneste negative jeg nogensinde har læst om MTD’s KZ-serie er, at der sammenlignet med visse andre basser ikke er pondus nok i lyden i den dybe ende af toneregisteret, hvis man skal spille en stor koncert op. Det kan der måske muligvis være noget om, men det skal jeg jo ikke lige for tiden og når man har en tilstrækkelig kraftfuld forstærker er det et “problem” (i mangel af bedre ord), jeg ikke er pro nok til at kunne tage mig af.
Amarelle er crazy
Indtil for lidt siden var dette saksespark fra Calderolli det bedste jeg nogensinde har set. Nu kommer jeg i tvivl.
Ved det nyligt afholdte VM i strandfodbold (Brasilien vandt for tredje gang i træk) fik Spanieren Amarelle tildelt guldstøvlen som turneringens bedste spiller og det følgende er sikkert én af grundene til hvorfor:
Michel Camilo i Musikhuset
I torsdags var jeg til en af de sjældne koncerter, jeg tager til. Sidst jeg var til koncert, var i 2004, hvor jeg så Maceo Parker på Train i Århus (som en slags lille gave til mig selv, da det faktisk var på min fødselsdag), da jeg generelt ikke er typen, der går til koncerter med mindre det er helt store navne inden for my kind of music (eller bands med kendte bassister, men kommer ofte ud på ét), og så kan det være forholdsvis ligemeget hvad det koster. Til gengæld har jeg så også rimelig høje krav Jeg ville også vildt gerne have været til denne her koncert, men jeg var ude at cykle en lille tur på det tidspunkt. Jeg mødtes med et par gamle venner i Århus i timerne op til koncerten startede, hvoraf den ene sagde, at han max ville give 40,- for en koncert, men til gengæld går til langt langt flere end jeg. Det er naturligvis også anderledes når man bor i en storby, der er så koncertvenlig, som Århus fx er det.
Jeg har ventet til idag med at skrive om koncerten, da jeg tog et billede med min telefon af, hvor godt mit sæde rent faktisk var, men den infarøde forbindelse på min computer vil åbenbart ikke modtage nogle bestemte billeder. Men man kan tage dette billede fra anmeldelsen på Århus Jazz Festivals egen side og gå 6-8 sæder til venstre for fotografen, altså sædet præcis foran Michel Camilo selv, og så ét mere til venstre, så sad jeg dér.
Remi Gaillard
Nok en gang via. whoateallthepies.tv:
Remi Gailliard – freestyle footballer
Genialt.
Team Hoyt
Jeg fik en post på min superwall på Facebook forleden dag. Den handlede om Team Hoyt, en far og hans søn, der løber sammen. Det følgende er den vedhæftede tekst fra Facebook.
“Far. Jeg vil gerne gennemføre et marathon. Vil du med mig?”
Faderen siger ja. De gennemfører løbet.
Efterfølgende vil sønnen, at de prøver en ironman (3,8km svømning, 180 km cykling og 42,195 km løb).
Faderen siger ja. De gennemfører løbet.
Historien gentager sig. Sammen har de løbet 216 Triathloner, 6 Ironman, 20 Duathlons, 65 Marathons, 25 Boston Marathons, 81 halve marathons.
I sig selv er det jo bemærkelsesværdigt, men det er ikke hele historien…
Tjek også deres hjemmeside og se dette interview fra NBC:
Cristiano Ronaldo ftw (bogstaveligt talt)
Eftersom Manchester United er og altid har været mit hold, skal det ikke gå ubemærket hen på denne blog, at de i år kronede en fantastisk sæson med både at vinde Premier League og Champions League. Især var det vist noget med at ham dersens Ronaldo, eller hvad han nu hedder, spillede en ok sæson. Det er vist kun inkarnerede fans af Uniteds rivaler (såsom Martin Schmidt), der ikke vil anerkende, at han fortjener at blive kåret som verdens bedste i år.
Det har på mange måder været en vild sæson for United, Giggs slog Sir Bobby Charltons kamp-rekord på 758 kampe og Ronaldo slog George Bests scoringsrekord på 32 mål for en fløj, mens han var 4 mål fra at slå Denis Laws overordnede scoringsrekord på 46 mål. 42 mål i 46 startere vil være en pænt god statistik for enhver angriber. Blandt de 42 scoringer var der kun et enkelt hattrick, hvilket vidner om, at strømmen af scoringer har været nogenlunde konsistent gennem hele sæsonen. Her er en video af alle 42 mål:
The Simpsons on bass
Tidligere var jeg ret imponeret over Jenyk Urbanechs fortolkning af The Simpsons-temaet på sin bas, men nu må jeg erkende at denne version af Stuart Clayton er noget mere tight og detaljeret. Faktisk fejlfri, så vidt jeg kan høre.
Victor Wooten Band live online concert – Burlington
Natten til tirsdag var der igen koncert på Thebassvault.com, denne gang var det på Higher Ground i Burlington, Vermont. Anledningen var, at Victor Wootens nye CD Palmystery udkom 1. april. Jeg har pre-orderet den, men den er ikke kommet endnu, så jeg fik mig en lille smagsprøve på hvad der er i vente. Aftenens band lineup bestod af Victor Wooten (bass & vocals), Anthony Wellington (bass), Derico Watson (drums), Saundra Williams (vocals), Regi Wooten (guitar) og Steve Weingart (keys).
Det er altid en oplevelse at følge med på Thebassvault når ens bas-helte folder sig ud eller bare hænger ud og denne gang var bestemt ingen undtagelse, (mere…)
