Jeg fik en post på min superwall på Facebook forleden dag. Den handlede om Team Hoyt, en far og hans søn, der løber sammen. Det følgende er den vedhæftede tekst fra Facebook.
“Far. Jeg vil gerne gennemføre et marathon. Vil du med mig?”
Faderen siger ja. De gennemfører løbet.
Efterfølgende vil sønnen, at de prøver en ironman (3,8km svømning, 180 km cykling og 42,195 km løb).
Faderen siger ja. De gennemfører løbet.
Historien gentager sig. Sammen har de løbet 216 Triathloner, 6 Ironman, 20 Duathlons, 65 Marathons, 25 Boston Marathons, 81 halve marathons.
I sig selv er det jo bemærkelsesværdigt, men det er ikke hele historien…

Tjek også deres hjemmeside og se dette interview fra NBC:

(via. 101greatgoals.com)
For nogle dage siden blev der scoret et straffespark således:

Det henleder tankerne på dette straffespark scoret af Morten Duncan Rasmussen:

Begge er kopier af dette straffespark scoret af Jesper Olsen:

Dette straffespark ligner til gengæld ingenting…

Jeg kan ikke påstå, at jeg vidste hvad en Hang drum var før jeg så følgende video med Manu Delago, men det virker til at være et ret fedt instrument. Konceptet minder lidt om steel drums/steel pans, bare med en lidt blødere lyd. Det er kun et spørgsmål om tid før verdens mest eklektiske (på den gode måde) band, Bela Fleck & The Flecktones, inkorporerer instrumentet i en sang.

Her er Manu Delago i en duet med Christoph Pepe Auer på basklarinet og sangen “Hidden Track”:

Via. ZeFrank:
En svensker har sendt en kuffert med GPS-udstyr i ud på en lille verdensrundrejse med DHL og dens rute danner hans selvportræt.

På biggestdrawingintheworld.com kan man se tegningen og de meget specifikke instruktioner til DHL samt forskellige andre ting.

Eftersom Manchester United er og altid har været mit hold, skal det ikke gå ubemærket hen på denne blog, at de i år kronede en fantastisk sæson med både at vinde Premier League og Champions League. Især var det vist noget med at ham dersens Ronaldo, eller hvad han nu hedder, spillede en ok sæson. Det er vist kun inkarnerede fans af Uniteds rivaler (såsom Martin Schmidt), der ikke vil anerkende, at han fortjener at blive kåret som verdens bedste i år.
Det har på mange måder været en vild sæson for United, Giggs slog Sir Bobby Charltons kamp-rekord på 758 kampe og Ronaldo slog George Bests scoringsrekord på 32 mål for en fløj, mens han var 4 mål fra at slå Denis Laws overordnede scoringsrekord på 46 mål. 42 mål i 46 startere vil være en pænt god statistik for enhver angriber. Blandt de 42 scoringer var der kun et enkelt hattrick, hvilket vidner om, at strømmen af scoringer har været nogenlunde konsistent gennem hele sæsonen. Her er en video af alle 42 mål:

– Translation by request: –

One youtuber you should know about vol. 14 - Zander4724

Lately I have been buying up the four Michael Manring-cds that I didn’t already have which are Unusual Weather from 1986, Towards the Center of the Night from 1989, Drastic Measures from 1991 og Thonk from 1994. They stopping producing these and they can’t be found on iTunes either. As implied in an earlier post, Manring is possibly my favourite bassist, though others outplay him in virtually every other technique-wise aspect. What I love so much about Mr. Manring is his unparallel ability to communicate on a profound emotional level without worshipping melancholy for the sake of worshipping which too many seem to fall in to doing. Therefore he is very soothing and interesting to listen to. And if you are looking for some good pieces of music for your iPod, I highly recommend the songs Excuse me Mr. Manring, I left America, Greetings Earthlings, The light which puts out your eyes, Selene, Come with me my love and The book of living and dying, but as a general rule: get the two latest cds The Book of Flame og Soliloquy. You can never give Michael Manring enough praise IMO.

Anyway, I have discovered a new bassist who masters the previously mentioned form of communication to a far greater and more real degree, than you would normally encounter in a bassist (or musician), and combines it with a solid ability to compose whatever is on his mind. This is “Zander Zon” which he calls himself because his name is Zander and he plays a Zon VB4 bass. Zon, by the way, is the manufacturer with whom Michael Manring has worked closely and they are the ones who created his Hyperbass especially for him. It is very clear to me that Manring has had a great influence on Zander and not just technique-wise.
To put in perspective how cool Zander4724 actually is, I would say that he is just below Thomas Risell aka. MarloweDK (vol. 5), Jeff Schmidt (vol. 3) plus Hadrien Feraud (vol. 8 ) and above any other youtuber.

Epic Love

I, Resolute

På det seneste har jeg været ved at opkøbe de Michael Manring-cder jeg manglede, dvs. Unusual Weather fra 1986, Towards the Center of the Night fra 1989, Drastic Measures fra 1991 og Thonk fra 1994, som er de fire, som er udgået af produktion og man heller ikke kan finde på iTunes. Som antydet i et tidligere indlæg er Manring muligvis min favorit bassist, selvom andre teknik-mæssigt udspiller ham i langt de fleste aspekter. Det, jeg er kæmpe fan af hos Hr. Manring er, at han har en uforlignelig evne til at kommunikere på et dybt følelsesmæssigt plan uden at dyrke melankolien for dyrkelsens skyld, hvilket alt for mange forfalder til, og han er derfor meget behagelig og spændende at høre på. Og hvis man leder efter noget god musik til sin iPod, kan jeg venligt men bestemt anbefale sangene Excuse me Mr. Manring, I left America, Greetings Earthlings, The light which puts out your eyes, Selene, Come with me my love og The book of living and dying, men i det hele taget er det kun fordelagtigt at købe de to seneste cder The Book of Flame og Soliloquy. Man kan ikke rose Michael Manring nok IMO.

Hvorom alting er, har jeg fundet en ny bassist, som evner førnævnte kommunikation i en langt højere og mere ægte grad end man normalt møder hos bassister (og musikere generelt) og kombinerer det med en solid evne til at komponere det, der ligger ham på sinde. Det er “Zander Zon”, som han kalder sig fordi han hedder Zander og spiller på en Zon VB4 bas. Zon er i øvrigt mærket, som Michael Manring har arbejdet tæt sammen med og fået til at lave sin Hyperbass specielt til ham. Det er tydeligt at se, at Manring har haft stor indflydelse på Zander og ikke kun teknik-mæssigt.
For lige at perspektivere, hvor fed Zander4724 er, vil jeg sige at han ligger lige under Thomas Risell (vol. 5), Jeff Schmidt (vol. 3) samt Hadrien Feraud (vol. 8 ) og over alle andre youtubere.

Epic Love

I, Resolute

Tidligere var jeg ret imponeret over Jenyk Urbanechs fortolkning af The Simpsons-temaet på sin bas, men nu må jeg erkende at denne version af Stuart Clayton er noget mere tight og detaljeret. Faktisk fejlfri, så vidt jeg kan høre.

Paul Cummings og Tony Fiandaca er et par fyre, der laver nogle visuelt interessante film ved brug af teknikker såsom stop motion. Filmen “Tony vs. Paul” er nomineret til en Webby (med rette).

Put it to use

Tony vs. Paul

Jeg er godt klar over at det er old news, men det fortjener at blive nævnt nu, da jeg er faldt over en nogenlunde video af det.
I sommeren 2007 var der European Gathering of Streetmovement i Danmark. Man kan læse lidt om det her.
Det var rimelig pænt fedt har jeg hørt fra JD, som var med og sågar har lavet sig en lille sampler derfra. Jeg skal ikke gøre mig for klog på parkour (for det er jeg ikke), men ham dersens Daniel Ilabaca skulle vist være rimelig god… så har jeg vist ikke sagt for meget. Måske endda underdrevet lidt…
I Københavns gågade stod en flok breakdancere og lavede opvisning. En gruppe deltagere på gatheringen kom forbi og der opstod en slags battle mellem de to grupper. Hvis man ellers kan kalde det dét, for man kan næppe udråbe en “vinder”, da begge grupper bare udviste færdigheder de besad. Man kan sige, at breakerne vandt, hvis man så det som en battle i breakdancing og på deres præmisser, hvilket det måske også var, men det afhænger af ens syn på det. Ligeledes bliver der diskuteret, hvilken af de to grupper der udviser størst/nogensomhelst respekt for den anden gruppe, og tilhængere af begge grupper udråber modparten som værende arrogant. Men man kan i hvert fald høre hvilken side publikum er på, hvilket naturligvis også må være nederen for breakerne, når de andre sådan kommer ud af ingenting og ikke er varmet op og ikke har det rette tøj på osv.
Men i hvert fald: Man skulle have været der. Det havde været fedt.