Evang-tur: Odense

Så er jeg kommet hjem fra en uges evangelisation (/vidnen/kristen lallen rundt – alt efter, hvordan man ser på det) rundt omkring i Danmark. Jeg var sammen med en 3-8 (fordi folk kom og gik i de respektive byer) mand stor tværkirkelig flok, som selv har arrangeret turen for andet år i træk. Fælles for os alle er nok især det, at vi går ind for tværkirkelighed og ser forskellige kirkeretninger som grene på det samme træ i stedet for seperate træer. Altså med mindre kirkeretningerne har tænkt sig at skride til yderligheder i forhold til stammen… Desuden har vi næsten allesammen gået på samme efterskole. Rent praktisk blev der delt Street Bibles ud og uddelte kontaktoplysninger på de af os, der var lokale i de byer vi kom rundt til: Odense, Århus og Aalborg.

Vi startede i Odense, hvortil jeg ankom søndag eftermiddag/aften, og hvor vi holdt til i LM’s lokaler, som lå lige midt i gågaden, hvilket jo ikke kunne blive ret meget mere ideelt. Det udmøntede sig også i at vi var i gaden i omkring 8 timer om mandagen. Bl.a. snakkede vi med to staffmembers fra TV2-Fyn, en mandlig vært og en kameramand, og kom endda i Truck Stop (efter ca. et kvarter i “Den sorte Box”) som er TV2-Fyns sommerprogram. Næste dag var der endnu mere gang i løjerne, vi (de mini-grupperinger jeg befandt mig i i løbet af dagen) snakkede med en del flere mennesker, heriblandt to hjemløse og/eller alkoholikere, et par Jehovas vidner og tre unge mennesker i 13-15års-alderen. Alle disse var gode og lange snakke. Den altoverskyggende begivenhed var dog helt klart at vi fik lov til at se to mennesker blive frelst. De to venner Martin og Thomas fik begge helbredt et par skavanker og tog imod Jesus som deres frelser og blev derefter inviteret med os hjem til LM, hvor de spiste med, spillede fodbold og sang nogle lovsange med os og ellers hang ud til langt ud på natten, hele tiden ivrigt spørgende og i åndelig udvikling. Den ene part var i øvrigt denne hersens mand, som sådan set er relativt kendt, især på Fyn, og som desuden var den, der fik helbredt mest. Han havde forstuvet anklen dagen før, men måtte senere smide krykkerne og spurte ned ad gågaden, derudover kunne han løfte sit ene ben højere end han havde kunnet i 4 år. Men i hvert fald jokede han også på et tidspunkt med at gå i medierne og fortælle sit vidnesbyrd, hvilket vi naturligvis grinede af, men som jeg også håber på, at han kunne finde på at gøre alvor af. Det kunne i hvert fald også være sjovt, hvis han mente det.

En biting er, at der ikke er noget at komme efter mht. Schwarma og Durum i Odense. Der lå fra de lokale et vist hype omkring flere forskellige steder, men de 4 steder jeg var sammen med Nima bliver (især hvis man spørger Nima) alle taget voldsomt ud af både fx. Ali Babas i Århus og Sams i Aalborg. Nima er den kyndige udi finesser såsom kødets konsistens, doseringen af hvidløg osv, men overordnet set måtte jeg som lægmand give ham ret i helhedsindtrykket af Odenses elite. Ikke videre positivt.

Advertisements

juli 10, 2007. Aha.

Skriv en kommentar

Be the first to comment!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback URI

%d bloggers like this: