Evang-tur: Aalborg

Man skal altid skrive ting ned hurtigt, så man ikke glemmer dem. Det må jeg huske…
Lørdag blev det så til en enkelt aften i Aalborg. Vi tog afsted forholdsvis sent på dagen, da vi var trætte efter en lang nat og en lang uge, og ydermere måtte vi deles om togene, da det ene var næsten fyldt op, så vi ankom først ved 7-tiden. Og så var det tid til Sams Barbeque. Dette må være den mest hypede durum i verden, men den er skam også ganske god. Både størrelse og pris er ligeledes i den tunge ende, men det er det værd.
Vores tilholdssted i Aa var Bethesda, som også ligger meget centralt i forhold til gågaden, men da vi kun var ude en enkelt aften gjorde det nok ikke synderlig megen forskel. Eftersom vi nærmede os slutningen på ugen, brugte vi lidt mere tid på os selv og vores egen oplevelse og åndstilstand i form af en mindre lovsangsafdeling og et bønnemøde. Her var der også tid og plads til at lægge de mennesker vi havde stødt på i ugens løb frem i bøn og tanker. Det kan næppe overraske nogen, at Thomas og Martin fra Odense har lagt mig selv, og resten af gruppen er jeg sikker på, meget på sinde og at det var dem, jeg bad en del for. Senere blev der spillet på de instrumenter, der står i Bethesda (i øvrigt var bassen det eneste instrument, der var repræsenteret i nogenlunde hæderlig version alle de steder, vi boede – hvilket jeg naturligvis benyttede mig af. Den Cort der stod i Odense var især god.) og jeg lavede som sædvanligt kaffe uden at spørge nogen om lov først. Jeg har en teori om, at der simpelthen ikke findes mennesker, der siger nej hvis man spørger om man må lave kaffe hos dem… så jeg er holdt op med at spørge, også fordi det har en vis komisk værdi, hvis man ikke engang siger det til nogen.
Bagefter gik vi så i gaden. Jeg tror Aalborg var det sted, vi var flest mennesker samlet, vi var i hvert fald nok til at skulle deles i tre grupper med 3 og 2 personer. Her mødte vi en mand, vi kaldte Morpheus (fra The Matrix) som var på vej videre, men nåede at give os et par kommentarer med på vejen som enten forvirrede os eller fik os til at grine senere. Lidt senere kom der en pige forbi, som spurgte efter stranden og som så fortvivlet ud og lød ligesådan. Vi fortalte, hvor havnen lå, hvortil hendes reaktion syntes at være ‘stranden/havnen – whatever’ og hun ilede videre. Vi stod lidt og kiggede på hinanden og én luftede tanken om, at hun godt kunne have været på vej til at begå selvmord. Så vi besluttede os at følge efter hende, diskret men målrettet (og med god fart på i øvrigt). Da vi kunne se hende dreje af ind på et pizzaria, kunne vi sænke farten og koncentrationen.
Trods varigheden nåede vi også at opleve endnu et menneske blive frelst i Aalborg. Jeg mødte ham ikke, men så vidt jeg er informeret, var det en nordmand, der startede med at spørge om vej i Aalborg og endte med at finde vej til Himlen (hvis jeg må være så fræk). Jeg kunne skrive nogle af de ting, jeg har fået refereret fra nordmandens mund, men det ender med at blive for uholdbart når jeg ikke kan citere ham, så jeg stopper beretningen her.
Overordnet set var det en god tur. Helt klart. Trods egen mangel på frimodighed, menneskefrygt, egoisme, åndelig sløvhed og det der ligner, ændres ting alligevel helt klart når man får lov til at se mennesker blive frelst. Man kan altid sidde bagefter med sine selvbebrejdelser, men i sidste ende handler den slags jo om frugter, så jeg har ingen grund til at være så egoistisk, at skulle ville vurdere turen udfra om jeg selv kunne have været bedre/mere/længere/whatever. Men det kunne jeg så godt… En af de ting, der evaluerende blev talt om var, at vi næste år skal overveje hvorfor vi tager rundt på turen, og om vi overhovedet er friske på det, så det ikke bare bliver i traditionens navn. Så kunne man jo lige så godt gøre et eller andet andet, som fx ikke lige var en uges Danmarksturné. Personligt tvivler jeg nok på, om jeg tager med, eftersom gadeevangelisation i virkeligheden på ingen måde ligger til mig. Dog vil jeg bestemt overveje det i mandtallets navn og for at kunne deltage i bøn og fællesskab med gutterne – og jeg fortryder da heller ikke at være taget med i år, selvom det ikke ligefrem var ret mange jeg (selv personligt) fik snakket med. Og jeg kan alligevel heller ikke lade være med at tænke, at det er selvforskyldt på den ene eller anden måde, hvilket jeg tror, jeg har ret i. Jeg kunne sagtens have forberedt mig mere intensivt fx.

Det næste der skal foregå med denne gruppe (faktisk har vi gået under navnet “The Org”, men jeg er ikke sikker på, vi stadig gør. Jeg har i hvert fald ikke brugt betegnelsen nogensinde.) er Ildlejr, hvilket fandt sted første gang i foråret og sandsynligvis bliver gentaget til efteråret. Denne gang bliver der dog bedre planlægning og dermed bedre taler(e). Nærmere reportage følger sikkert omkring november.

Advertisements

juli 12, 2007. Aha.

Skriv en kommentar

Be the first to comment!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback URI

%d bloggers like this: