Songs of Clemen: Godnatbamsen

– Jeg kunne jo egentlig godt lægge noget af det, jeg musikalsk set går og fifler med op…

Jeg har leget lidt med idéen om, at omarrangere Dynesangen, komponeret af Aske Bentzon, som stammer fra et kasettebånd, der hed Bamses Billedbog fra 1986 som jeg har hørt et par gange eller 50.000 op gennem årene.

Så her kommer den.
(Jeg har kaldt den “Godnatbamsen” fordi jeg troede den originale sang hed Godnatsang i stedet for Dynesang.. jeg skulle nok have gjort min research før navngivningen)

Vodpod videos no longer available.
Link

Reklamer

september 30, 2007. Aha, Bas, Jazz, Songs of Clemen. Skriv en kommentar.

Songs of Clemen: Taxi

Min næste (og mest kendte) sang bygger på noget jeg hørte i filmen Taxi 3, deraf navnet Taxi. Den originale sang er af Costello og hedder Profite. Scenen fra filmen, hvori sangen indgår, kan ses her.

Nummeret består af 4 spor, hvoraf solo-sporet var et kikset forsøg på at lave et af de 3 andre, der kører underneden. Jeg kunne have slettet det og forsøgt igen, men jeg valgte at give los. Så det er ret improviseret og jeg er derfor ret tilfreds med det.
Vodpod videos no longer available.
Link

september 28, 2007. Aha, Bas, Jazz, Songs of Clemen, youtube. Skriv en kommentar.

En youtuber man bør kende Vol. 3 – Zoltarbass

Jeff Schmidt bliver, som tiden går, en mere og mere etableret bassist. Han havde lagt bassen på hylden i et stykke tid i sit voksne liv (fra alderen 21 til 31), men besluttede sig for at deltage i Bass Extremes International Solo Bass Competition, som han gik hen og vandt. Han er stadig ikke blevet fuldtidsprofessionel, men er som hovederhverv Creative Director på radiostationen KFOG i San Fransisco. Han kunne ellers nemt, hvis han satsede butikken. Som i så mange andre talentkonkurrencer var præmien, at få udgivet en CD, hvilket han gjorde engang i juli. (Jeg har købt den, den kan anbefales…)
Idag har han så (belejligt nok) lagt nogle videoer op på sin youtube-profil, hvor han spiller nogle af de nye numre og der ville være mange gode valg til denne post, men i min serie om youtubere har jeg valgt at begrænse mig til 2 videoer. De bliver (fra den nye CD “Outré”):

Satori

Until you don’t

september 24, 2007. Bas, En youtuber man bør kende, youtube. 4 kommentarer.

En youtuber man bør kende Vol 2. – StefanoF

Stefano var allerede etableret på video.google.com før han skiftede til youtube, da han coverede nogle Stuart Zender basgange fra Jamiroquai-dagene. Fx:
Space Cowboy

-som han fremfører ganske tight og med god lyd. Udover Zender selv er der ikke mange, der kontrollerer Jamiroquai-stilen med de mange ghost notes bedre end Stefano.
Derudover er hans gengivelse af Juan Nelsons bassolo på Ben Harpers Fight for your Mind et kig værd:

september 21, 2007. Bas, En youtuber man bør kende, youtube. Skriv en kommentar.

Multitracks

Jeg har jo forresten fået min føromtalte looper – og den er fee! Det tog lige et kvarter før jeg helt fattede den mht. at trykke præcist nok på pedalen og fjerne trommerne og den slags detajler, men nu kører den. For en halv times tid siden havde jeg en time(vis)lang jam over nogle elementer fra Eleanor Rigby af The Beatles og nogle elementer jeg selv lagde oveni. Men i hvert fald var det denne mand der først inspirerede mig til denne jam:
Eleanor Rigby

All you need is love

Før jeg så disse videoer forestillede jeg mig, at det var præcis sådan jeg ville bære mig ad med at lave videoer af mig – hvis jeg ellers havde haft et (ordentligt) videokamera og en snært af video-editing-skills.

september 3, 2007. Bas, Generelt, Yihaa, youtube. 6 kommentarer.