Cykeldagbog 2 – de første dage

Torsdag d. 21. feb
Jeg er meget spændt. Der pakkes, inddeles i baggage-kategorier, afvejes og købes de sidste ting ind (elastikker, ekstra cykel-eger og lidt spiseligt).
Generelt har alt jo været rimelig sidsteøjebliksagtigt og ting som blå sygesikring og rejsesygeforsikring må ligge hen i det uvisse

Fredag d. 22. feb
32 km nåede vi… Planen var ellers Århus-Haderslev, hvilket vi nok også godt kunne have nået, hvis det ikke havde blæst med orkan(!)styrke. Det var rimelig heftigt med den der vindmølle, der eksploderede og tage der blæste af huse osv, mens vi så sad i sadlen med ca. 15kg oppakning i cykeltaske-form og cykelsko, der som bekendt sidder fast på selve pedalen. Og ikke om man havde rutine i at håndtere det, for det var jo første dag. Nu bor vi på et hotel 5km syd for Skanderborg. Vi kørte først klokken 10 fordi jeg skulle have anskaffet mig en lås i Rolsted Cykler (hvor jeg også har købt min cykel) og et kompakt liggeunderlag i Intersport. Inden vi så var kommet ud af gågaden, bustede mine tasker. 3 af de 4 bærende hanke knækkedes da jeg trak (ikke kørte) ned af en kantsten ved banegården. Så Lasses tasker to the rescue! Vi var i nærheden af hvor Lasse bor og ringede så til ham for at spørge om vi kunne låne hans tasker, så han kunne købe nogle nye på min regning. Vi skulle jo gerne afsted inden alt for længe hvis vi skulle nå nogen steder. Nederen nok at have en udgift på 1500kr allerede første dag, men det var fint med en hurtig løsning. Senere ville vores PDA ikke reagere på pointeren og generelt var der jo regn og vind i mængder, så første dag var ikke den heldigste. Det ville have været livsfarligt at fortsætte hele vejen, for vinden udviklede sig fra modvind til sidevind og vi blev magtesløst ført ud på kørebanen og havde begge et mindre styrt ved vilderen vindstød, men det var i lav fart så det var ikke farligt.
Hvis man ikke var i form, kunne man godt have trukket ned ad bakkerne. Ret absurd.

Lørdag d. 23. feb
Så er vi oppe på 109km. Vi kørte kl. 9.30 fra motellet og endte i Haderslev kl. 20.30. Der har ikke været andet fyld i dagen end cykling, morgenmad, aftensmad og en hyggelig snak med Lasses mor. Kort inde i dagen var der bøvl med JD’s sko, da de gik imod taskerne når man kørte rundt på pedalerne, men efter et par omgange med justeringer, virkede de vist tæt på optimalt. De blev dog (som mine egne) ret stramme og svære at tage af – især i pressede situationer. I løbet af dagen skiftede vi begge til almindelige sko og fortsatte i dem resten af dagen. Fra Vejle til Haderslev. Vi lagde til ved Netto, et stenkast fra missionshuset i Vejle. Der var ingen hjemme, det kunne ellers have været nice med en varm kop kaffe, da det var hundekoldt. Vi holdt en del pauser, da JD gik kold et sted mellem Horsens og Vejle. Før denne cykelepidemi havde ingen af os prøvet at gå sukkerkold, som man hører om, at de nogle gange gør i Tour de France, men nu har vi begge og fornemmelsen af virkelig ikke at have mere at give af er ikke behagelig, men det er også lidt surrealistisk at benene kan være helt på toppen og man stadig ikke kan magte at køre mere end 5km/t. Og det er ikke engang fordi man føler sult eller speciel svaghed i kroppen, som når man har spillet fodbold i tre timer. Når man så til gengæld tanker lidt op igen, kan det føles som om intet var hændt.
Vinden er stadig led og stik imod gårsdagens vejrudsigter tog den til i løbet af dagen og regnen slog også hårdt da den indtraf 20km før Kolding. Den strækning tog vildt lang tid mentalt og i virkeligheden, så det endte med at vi kapitulerede og tog en bus fra Kolding til Haderslev både af helbredsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager, da vi havde været gennemblødte i lang tid og mørket faldt på. Vi var vel i Kolding ved 18-tiden. Nu er vi hos Lasses mor I haderslev, hvor her er ganske hyggeligt. Igen idag er der nok af sager på radiatoren, men vi tog regnjakker på i bedre tid idag så begge overkroppe var relativt tørre. Jeg har lige drukket to kopper kaffe af betragtelig størrelse, men det kommer nok til at tage ca. 3-4 sekunder at falde i søvn. Man bliver godt træt.

Søndag d. 24. feb
Vi er nu oppe på 174 km. Op kl. 7 og afsted mod Vojens for at tage toget til Flensborg. Undervejs (i kombination med dét, at vi kørte en omvej der var 18-19km i stedet for de max 13 vi havde anslået og fået at vide af Lasses mor, at der skulle være) snakkede JD om at tage toget hele vejen til Köln pga. vejr, mangel på motivation og generel nederenhed. Hvis han gjorde, skulle jeg enten tage med ham eller tage hjem. Cykle alene fandt jeg ingen lyst eller grund til og det udviklede sig til en længere diskussion om turens grundlag, principper, kompromiser og detslige. Uenige var vi og det tegnede til at kunne blive en gnidning og jeg fornemmede, at der ville komme flere af samme slags i henhold til princippet om, at det er federe at tage toget nogle gange end at cykle hele vejen samt de dertilhørende uoverensstemmelser. Men altimens jeg var relativt besluttet på at tage hjem hoppede jeg med på toget til Padborg, hvor nye synspunkter kom på bordet, såsom at det optimale for JD ville være ikke at tage toget mere overhovedet, selvom det ikke ville kunne udelukkes. Og hvis det bliver sådan, vil jeg gerne være med. Så vi kørte de ca. 9 cm fra Padborg centrum til Tyskland og fandt ind i Flensburg uden problemer. Vi fik ikke stoppet ved en grænsekiosk, hvilket vi ellers havde snakket om, så frokosten bestod af rationer fra dagene før. Da vi fandt ud af Flensburg efter at have kørt stort set ligeud, kom der et skilt til Schleswig. 31 km? Det var noget mindre end vi havde troet. Vi var i byen omkring 15.30-16.00 men så havde vores vandrerhjem lukket?! Det samme havde i øvrigt 80% af alle hotellerne, så vi fik kørt lidt rundt. Vi fandt dog et fint sted til €39 for et dobbeltværelse inkl. Frühstück, hvilket lyder urealistisk, jeg må næsten have hørt forkert… lad os se hvad de charger os imorgen tidlig for €20 pr. mand er jo vandrerhjemspriser. Ved siden af hotellet ligger, til min store morskab, en kombineret kebabhouse/internetcafé (netkebab?). Jeg kender én, der ville hænge ud der en del.
– Sjovt i øvrigt at have haft tysk i 4 år og nu er det så første gang jeg snakker tysk med en tysker. Det har indtil videre været mig der har stået for al den tysk der skal snakkes, men en del folk kan også engelsk til husbehov, så det er nemt at klare sig hernede, selvom jeg her til aften, godt nok måtte komme tilbage efter åbenbart ikke at have fattet restaurant-damens instruktioner til at finde en hæveautomat, og bede hende gentage det.
Imorgen bliver det måske 100km+

Advertisements

marts 12, 2008. Aha, Cykeldagbog, Generelt.

Skriv en kommentar

Be the first to comment!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback URI

%d bloggers like this: