Cykeldagbog 4 – fuldtallige mod Paris

Lørdag d. 1. marts
Så er Chris og Lasse kommet. Jeg tror vi begge har glædet os indirekte til at blive samlet idag, også så der kunne komme lidt frisk luft. Allerede nu bryder der heftige diskussioner ud om, hvorvidt man kan undgå at komme til at lugte af sved, hvis man går i bad dagligt og bruger en ordentlig sund deo, og generelt er der mere aktivitet i de løse samtaler. Vi bor på et vandrerhjem i Köln, som ligger en spytklat fra Kölner Dom (domkirken) og banegården. På vej hertil cyklede vi 7km til en banegård i en eller anden by, hvis navn jeg har glemt. På vejen overvejede man at tage den til Osnabrück for at nå toget derfra, men det blev den der by og toget derfra til Osnabrück. Så videre til Münster, en mellemstation før Köln, hvor vi mødte to piger på vores alder, som spurgte om de måtte dele billet med os mod en betaling. Man kan åbenbart kun købe en billet til 2-5 personer og ikke bare til 2. Det måtte de godt. Da Chris og Lasse kom, gik vi ud og spiste på en kinesisk restaurant, hvor Chris, Lasse og JD bestilte næsten samme ret og den garvede mester (mig) bestilte noget ganske andet, der vakte misundelse, da den endelig kom. Man kan vel sin kinamad.

Søndag d. 2. marts
Så er der ellers gang i turen. Der bliver virkelig givet los og tonset igennem om bjergpointene. Spurter bliver der også taget i massevis og generelt er det hele mere grineren. Der snakkes bjergtrøje, gul trøje, kontraangreb og alskens cykelløbsterminologi, som vi har det sjovt med. Nu kørte vi jo også kun en kort etape igår, så benene er også rigtig gode. Vi møder turens hårdeste stigning på måske 1200m af ret stejl karakter og den tager kejler. Chris tager førstepladsen og jeg forsvarer en andenplads, jeg har ligget på i lang tid, mod en spurt fra JD mod toppen. Jeg har mistet overblikket over det samlede kilometertal. Vi kommer til Stolberg, som vi vil overnatte i, men aftenen er påtrængende og det gælder om at finde et sted at slå telt op hurtigt. Vi spørger en forbipasserende, Manfred, der følger os op til Der Hausmeister og spørger ham om de unge må campere på skolens grund. Den gik ikke. Derefter følger han os hen til en legeplads, hvor vi får teltet på benene i sidste øjeblik, rent mørkemæssigt. Han spørger så om vi egentlig har noget mad, hvortil Lasse svarer “Nicht viel…” og da han godt ved, at ingenting har åbent en søndag, går han hjem, henter en Playmobil-papkasse med en liter mælk, en liter cola, 3 liter danskvand, smør, en køkkenrulle, en pakke lommetørklæder og de der mini ristede toastbrød. Derefter går han ned og bestiller 4 pizzaer til os. Flink mand. Han synes vi var ret friske, bare sådan at køre løs mens det stadig næsten er vinter. Senere på aftenen vender han tilbage med sit kamera, tager et par billeder af teltet midt på legepladsen og giver os sit kort, så vi kan kontakte ham bagefter på mailen og fortælle, hvordan det er gået. Det gør vi.

Man d. 3. marts
Teltet er pænt koldt da vi vågner og alle har sovet mere eller mindre af lort. Udenfor er der endnu koldere og det har regnet hele natten. Øv. Man mister lidt modet. Især hvis man, som jeg, ikke er fan af teltet i almindelighed, kan det virke frustrerende at starte dagen så smadret. Man har ikke overskud i samme grad, som når man bare kan vågne fra en varm seng, gå i bad, gå ned til Frühstück og så bare smutte fra det hele, når man er klar. Dage som denne taler ikke teltets sag.. faktisk ødelagde det lidt meget af min dag, moralen var i hvert fald rigtig lav fra min side, og jeg følte at alting gik galt eller var nederen. Vi kørte ind i en skov, som var møgbelortet af mudder og ret kuperet også. Og mine cykelsko + bakker = arh… Jeg har, modsat de andre, ikke noget gummi på sålen af min sko, så når man lige skal sætte af fra stående position, skraber man kun en plastikdims, som skal passe i pedalen, hen ad jorden, og det giver ikke ret megen fart når det går opad og man har god vægt i taskerne. Ydermere ser mine pedaler lidt specielle ud og er af den type, som man ikke reelt kan træde rundt i, med mindre man er klikket ordentligt i med skoen. Begge egenskaber er ikke fordelagtige når man skal starte op fra stående position og hælder underlaget bare få grader, er det meget besværligt, at starte op. Faktisk skal der ikke ret meget til før jeg simpelthen ikke var i stand til at gøre det med cykeltaskernes vægt. Så hver gang vi havde været i hold, blev jeg sat nogle meter fra gruppen. Det er selvfølgelig heller ikke så gavnligt for moralen i længden. Vi holdt frokost ved en semi-katolsk (tror vi) kirke og søgte læ til maden hhv. dér og i en telefonboks. Igen idag mødte vi turens hidtil hårdeste stigning, denne var faktisk nærmest et rigtigt bjerg og stigningen var måske 1,5 – 2km med hårnålesving, gode procenter i stigninger og alt hvad der ellers hører til et rigtigt bjerg. Det var skam sjovt nok at prøve og ikke et godt sted at have teltet (det går på tur hver 40. km). Vi sover i garagen hos nogle random belgiere i hvis have, vi har slået telt op. Men herinde er der lidt varmere. Jeg overvejede stadig mine options i løbet af dagen, for teltet slog virkelig min resterende moral i stykker og så er hele dagen jo lidt spoleret. Det hjalp, at de andre var i godt humør, men det er jo ikke holdbart i længden, hvis det ikke er sjovt for mig længere. Det skal ikke få lov til at ødelægge min tur på denne måde.Jeg synes restitueringen bliver lidt for fattig når man ligger klemt, koldt, vådt og dårligt. Besværligt og tidskrævende er det også, men det giver jo en anden frihed bare at kunne sætte det op alle mulige random steder, og så er det naturligvis billigere. Men det er nu mere i min smag, at ofre de ekstra knaster på ordentlig logi hvis det forbedrer vilkårene så meget, som jeg synes det gør. Men her ser vi tydeligvis forskelligt på tingene og det kan jeg også sagtens forstå. Teltet er også et slags kompromis fra min side, men jeg havde ikke gjort væsen af det på forhånd fordi jeg ikke havde begreb om hvor træls jeg rent faktisk synes det har været. Der er åbenbart grænser for, hvad jeg kan tvinge mig selv til at kunne synes er fedt, det er lidt ærgerligt.
– Ja vi er jo forresten i Belgien nu. Holland er droppet, selvom der var snak om lige at svinge forbi.

Advertisements

marts 12, 2008. Aha, Cykeldagbog, Generelt.

Skriv en kommentar

Be the first to comment!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback URI

%d bloggers like this: