Cykeldagbog 6 – mod Skive

Fredag d. 7. marts
Tidligt op for at nå et eller andet tog mod Danmark. De måtte gå rimelig tidligt, tænkte vi, for de tager jo lang tid. Men nej, mit tog går først 20.46 i aften, så jeg fik mig en dag mere i Paris. Jeg hang lidt ud i loungen og læste lidt i Lasses aflagte Sofies Verden. Men jeg fulgte også lige drengene til deres tog på Gare de Lyon (Paris har fire hovedbaneGares) og sendte dem afsted mod Toulouse. På vejen hjem svang jeg lige forbi Gare du Nord, som var min Gare. I øvrigt, alene i Paris uden specielt kendskab til byen? Forholdsvis spændende vil jeg sige, men jeg var egentlig ikke så nervøs, der var også godt styr på det sidste på forhånd. Toget går direkte til Hamburg, men damen på Gare l’est i morges sagde, at hun ikke vidste eller kunne se om man måtte tage cykler med. Det er åbenbart uvidst til det sidste, for da jeg spurgte to steder på den rigtige Gare, vidste de det heller ikke. Så måske ville jeg være nødt til at tage hjulene af cyklen og medbringe dem til mit sæde i toget. Selvom det overhovedet ikke er svært at tage mine hjul af, skød jeg alligevel lige en lille bøn afsted for at slippe for besvær og stress. Jeg havde jo trods alt heller ikke prøvet det før og slet ikke under tidspres, når toget ankom. Bønnen blev hørt og der var et godt sted, hvor man halvt stillede og halvt hang cyklen. Det er det mest stabile den har stået i et tog indtil videre. Så det var nice, det glæder jeg mig over. Jeg har ellers mødt et par finurlige mennesker idag. Før vi kørte til Gare de Lyon, mødte vi en japaner, som også var ude at cykle lidt. Han havde så bare været afsted i fire år og stort set kørt verden tyndt. Vi havde snakket lidt om ham inden vi mødte ham fordi hans udstyr var ret skod. Vandflaskerne var meget gamle, beskidte og uhygiejniske og det lignede, at han bare havde hentet vandet fra Seinen. Hans saddel så bestemt heller ikke behagelig ud og han kørte bare rundt i almindeligt tøj. Det må kaldes udpræget rutine. Han var gæv. Han regnede med at ende i Japan igen om et års tid.
Senere bustede Chris’ bagskærm helt og aldeles pga. vægten af det nye telt og sikkert en eller anden malfunktion. Den blev krøllet sammen under bagagebæreren. Mens vi stod og ordnede i det, gik Lasse og JD ind i et supermarked, der lå lige ved siden af hvor uheldet skete. Vi var stadig i centrum. Der sad et par fyre et stykke væk fra mig, og da jeg kiggede på dem, nikkede de distinkt i min retning. Jeg vidste ikke om de bare hilste, eller om de hilste på nogen, der stod bag mig eller hvad de lavede. Jeg fandt så ud af, at de prøvede at signalere til mig, for da jeg vendte mig om 5 sekunder senere, stod der en sort, angiveligt hjemløs, mand med benene over stellet på min cykel, klar til at køre. Han ville stjæle min cykel til 8400kr. Jeg fik ham dirigeret af, og i næste nu farede han over til Chris og hjalp med at pille skærmen af. Han trak en schweizerkniv frem, som kunne tricks og han kunne endda komme ind til en skrue, vi ellers ikke kunne nå. Det var lidt skørt, også fordi han efter endt arbejde, bare var på vej videre som om intet var hændt. Han gav lige en runde highfives og skulle til at gå, da han lige fik nogle knaster med på vejen. Ikke af mig godt nok… jeg skyldte ham ikke noget. Måske synes han bare at det var godt, at jeg ikke gjorde noget væsen af hans tyveriforsøg eller tilkaldte politiet. Og væk var han så igen i god fart. Skørt nok. Ved højlys dag. Senere, i toget Paris-Hamburg, sad jeg i kupé med to drenge af asiatisk afstamning, der ikke sagde et eneste ord undervejs til trods for, at de skulle vise billet to gange. Da vi så kom ind i Tyskland ved 02-tiden, kom (i Dortmund tror jeg) politiet på en paskontrol og tog de to drenge med fordi de ikke kunne fremvise ét. Nederen nok for dem, men hvis de rejste illegalt, var de jo selv ude om det.
Jeg er mere afklaret med min beslutning nu end jeg egentlig troede jeg ville være. Man kan jo ikke lade være med at spekulere på, om det nu er den rigtige beslutning, men jeg har ikke fortrudt det endnu eftersom det rent faktisk er helhjertet ment, at den nye tur er utiltalende og lettere ligegyldig. Spanien kunne jo være fed nok at se, men da det kom frem at det nærmest havde være en hovedmotivation for andre at køre rundt i Spanien, stod det bare klart for mig, at vi bare vil for forskellige ting med turen til at det ville kunne lykkes ordentligt.

Advertisements

marts 12, 2008. Aha, Cykeldagbog, Generelt.

4 kommentarer

  1. lone replied:

    interessant læsning må jeg sige… Det er specielt at man nogen gange lærer folk bedre at kende, uden at snakke med dem, ved at høre hvad de tænker, hvad der motiverer dem osv…
    (og lige for lidt sister-points, så har jeg altså først set din facebook-comment nu. – jeg følger skam med i din blog helt af mig selv!)

    hvor mange km nåede du i alt?

  2. Clemen replied:

    I omegnen af 750, men jeg er ikke helt sikker. Hvis man tæller dem med, jeg cyklede rundt i Paris er det nok nærmere 800.

  3. Krøhl replied:

    Det er rigtig spændende læsning Dørken! Din måde at blande de meget variende slagord, som bliver brugt i disse kredse er også sjovt.

    Det var ærgeligt, at turens formål blev udvandet, men man må sige, at du stadig har fået en på opleveren!

    Krøhlen

  4. mallesmeden replied:

    Rigtig nice læsning..! Ærgeligt at turens formål ændrede sig så meget.. Håber du har det godt i DK igen.. (:

    Kh Martin

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback URI

%d bloggers like this: