Cykeldagbog 7 – Epilog (med billeder)

Som formodet, kommer der nu en lille opfølger på turen. Den har ladet vente på sig fordi jeg gerne ville have de billeder med, som Lasse har været så venlig at sende til mig.
Jeg ville gerne lukke turen fra min bevidsthed og knytte kommentarer i samme retning, men det kan jeg ikke. Jeg har ikke rigtig fået det mere på afstand nu end lige da jeg var kommet hjem, tværtimod er jeg nærmere blevet en kende mere skuffet, fordi jeg nu er definitivt besluttet på at sælge min cykel og afskrive seriøs cykelsport fra min fremtid. Jeg kunne i hvert fald godt bruge nogle af pengene mens jeg stadig kan sælge al udstyret samt cyklen til en nogenlunde pris.
Overordnet slår det mig dog, at grunden til min ærgelse også er, at jeg vitterligt så dette hersens projekt som en once-in-a-lifetime ting og at jeg derfor havde meget specifikke idéer om, hvad jeg gerne ville. Det kan (vil) selvfølgelig virke krævende og måske snobbet for andre, men det har jeg ikke været villig til at ændre på og ser heller ingen grund til at skulle have gjort det. Men så meget, desto større ærgelse bagefter når tingene ikke går som man gerne ville have haft det. De andres syn på turen var meget mere fleksibelt og taktisk klogt på nogle områder. Der var margin for fejl og ændringer i holdninger osv. Det havde jeg ikke så meget af og det burde jeg klart have haft, hvis turen skulle være en ubetinget succes – i hvert fald når der var den uenighed, som der var. Det var en personlig fejl begået i blåøjethed at tro, at det nok skulle ordne sig. Min fejl.
Jeg er af den holdning/personlighed, at jeg må finde hvile i visheder, hvis jeg skal fremmane ekstraordinære kvaliteter hos mig selv. Da jeg begyndte at spille bas var det fx også med en vished om, at jeg rent logisk måtte kunne finde ud af det når jeg kom fra en så musikalsk familie og når jeg havde en generelt god forståelse for musik og måske specielt rytmik dengang. Uanset om det passede eller ej, så jeg ingen grund til at acceptere, at jeg ikke skulle kunne lære en bestemt sang fx. Det gav ingen mening for mig, hvorfor i alverden det skulle kunne forholde sig sådan. Derfor er jeg også blevet relativt god (i al beskedenhed) og det skyldes i høj grad, at jeg stolede på mig selv og fandt stor selvtillid i visheden om, at jeg havde talent og var lærenem. Og ud af visheden springer også uanede mængder gejst, lyst, viljestyrke, målrettethed, energi og overskud, som jeg ellers ikke ville have. Tro kan som bekendt flytte bjerge, men kun hvis den er stor nok. Denne cykeltur var én af de få ting, jeg er gået helhjertet ind til og derfor vidste jeg at alle tekniske/fysiske/praktiske problemer ville kunne overkommes.
Under forberedelserne til turen mødte jeg tit argumentet om, at jeg jo havde cyklen, grejet og formen, så hvorfor ikke bare tage afsted? Men hvis man tænker sådan, så træffer beslutningen sig selv i stedet for, at man selv gør det 100%, en slags “nu er jeg jo alligevel på et vist punkt i forberedelserne, så kan jeg jo lige så godt bare gøre det”-mentalitet, og det var ikke helt nok for mig. Det er halvhjertethed, som man kan bruge i et utal af situationer, men (jeg kunne) ikke i denne. Essensen må vel være ngoet i retningen af, at kommunikationen var alt for mangelfuld og vi vidste for lidt om hinanden inden turen gik igang. Og ærlig talt vidste jeg nok også for lidt om mig selv, eller jeg har i hvert fald ikke sat ord på alle mine tanker før nu her bagefter, og nogle tanker vidste jeg ikke, at jeg havde. Fx vidste jeg ikke, hvad jeg tænkte om at sove i telt, jeg havde bare accepteret det som en del af kompromiset, hvis det kunne vedblive at være, at vi cyklede hele vejen. Men det krakkelerede jo ret hurtigt og så gjorde mange små bække en stor å. Men stadig var det også naivt af mig, når det kun var mig, der brændte for at det skulle være således. Det må jeg erkende og bebrejde mig selv, hvis nogen skal bebrejdes for noget. Det er i hvert fald den modne og svære ting at gøre.
Anyways, her kommer et par udvalgte billeder fra tiden mellem Köln og Paris:

Her mødes vi på banegården i Köln

Vores vandrerhjem i Köln med cykler på værelset og Kölner Dom lige uden for vinduerne

Vores gigantiske og vildt upraktiske kort (med en dreng på)

Gruppebillede fra første samlede dag

JD og Chris foran “Dom-fabrikken”

Lasse får taget nogle gode billeder over skulderen mens vi kører

Brosten i Tyskland

Chris på vej op ad en bakke i den famøse skov, jeg generelt havde kaperingsvanskeligheder med

Cykelskilte i det cykelvenlige Tyskland

Den semi-katolske kirke

Lasses kreative og vindstille frokoststue
null

Stilhed før (sne)stormen hos Martin Reumers

Stilhed efter (sne)stormen

Kakaomåltidet

Tunmåltidet samme dag

Det er grineren at køre på rulletrapper med cyklerne. Der skal bremses.

Vores lille tomandsværelse i Paris

Foran Notre Dame

Foran Eiffeltårnet

Vores lidt større ottemandsværelse i Paris

Den gale japaner med cyklen

Sådan skal en skærm vist ikke se ud…

Reklamer

april 14, 2008. Aha, Cykeldagbog, Visuelt.

Skriv en kommentar

Be the first to comment!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback URI

%d bloggers like this: