Billed-update!

Nu har jeg fået min infarøde forbindelse fra telefon til computer til at vide, så nu kommer de billeder, jeg tit jeg ønsket mig at kunne inkludere i mine indlæg. Klik på billederne for større version.

Her er mit sæde til Michel Camilo-koncerten, som nævnt i dette indlæg.

Her er mit måltid, som nævnt i dette indlæg.

Netkebabben, som nævnt i dette indlæg.

Et billede taget ud af vinduet i Martins garage, som nævnt i dette indlæg.

Belgien, landet der flyder med mælk og kakao, som nævnt i samme indlæg.

Billeder af mine sko, fra en regnvåd dag, jeg kunne have nævnt i dette indlæg.
(Billederne er taget i Stade. Gæt i øvrigt hvilken side, der vender udad…)

Min nye bas, som nævnt i dette indlæg.

oktober 21, 2008. Aha, Bas, Cykeldagbog, , Om bloggen, Visuelt. Skriv en kommentar.

SMV i Hamburg, 16/10-2008

Så skete det, der skulle vise sig at blive min fedeste koncert-oplevelse nogensinde. Det kunne jeg måske godt have en forventning om i forvejen, men som jeg nævnte i forbindelse med min seneste koncert før denne, går jeg til ret få koncerter, og dem jeg går til, er risikofrie og garanter for, at jeg vil synes at det er musik efter min smag. Jeg tager ingen chancer og er til gengæld villig til at betale hvad det koster i mange tilfælde.
Koncerten denne gang var med SMV, som jeg forklarede lidt om i History in the making og albummet er som sagt momentvist noget af det bedste jeg nogensinde har hørt og koncerten levede op til forventningerne. Alt ved koncerten var head-bopping (måske med undtagelse af visse elementer af Stanley Clarkes lange solo-spot på sin kontrabas, som var lidt rubato i perioder), og det skinnede ret tydeligt igennem, at vi har at gøre med tre af de største bassister i verden. Det er bassister, som har et uforligneligt groove, men som også er virtuoser på deres instrument og har meget overskud til at lave soloer og den slags. Bassister der hører til verdens elite befinder sig gerne kun i eliten i den ene af kategorierne, men alle disse tre folk er i tops i begge kategorier, hvilket er ret sjældent og én af grundene til at de topper samlet set efter min mening.
Det jeg måske især vil huske langt ud i fremtiden fra denne koncert var at jeg, da koncerten var slut, snakkede med Victor Wooten. På Thebassvault havde han været online samme dag ved 5-tiden om morgenen og da han spurgte de tilstedeværende om vi havde været ude at se dem på deres verdensturné, kunne jeg jo svare at jeg faktisk kom til Hamburg senere den dag for at se dem. Dertil svarede Victor: “Oh Clemen is in Hamburg, okay good. Hey Clemen, make sure you come and say Hi to me, okay?” Så det gjorde jeg :-). 13 timer senere startede koncerten og da den sluttede efter næsten 2½ time kom de tre bassister ud til et bord, hvor der blev solgt CD’er og plakater, og skrev autografer. Der var en mindre kødrand af mennesker uden om bordet, men da de havde fået deres autografer, gik de naturligvis igen og jeg kom længere frem i køen. Jeg startede helt ude i den ene side resulterende i, at jeg lige pludselig stod under en halv meter fra Marcus Miller med hverken bord eller mennesker imellem mig og ham. Derfra kunne jeg få ham til at skrive en autograf og række den videre til Stanley Clarke, så han kunne gøre det samme. Jeg kunne også have kildet ham på ribbenene, men det gjorde jeg ikke. Senere gik jeg ud af køen og startede et nyt sted for at komme tættere på Victor Wooten vel vidende, at jeg havde intentioner om at hilse og præsentere mig selv. Da jeg præsenterede mig selv som “Clemen from Thebassvault” sagde han “Oh yeah, nice to meet you. Thanks for getting up early.” og gav mig hånden, derefter spurgte jeg om, om han havde fået noget søvn fordi jeg vidste at han ikke var gået i seng endnu, da han var online tidligere på dagen. Han havde også kun sovet omkring to timer, fordi han skulle tidligt op, og så snakkede vi lidt om dét. Så det var en god oplevelse, at møde en mand, som i høj grad har været mit måske største idol i mine første år som bassist og nok den mand, jeg har lært mest af om bas og musik generelt, og finde ud af at han er en meget flink, imødekommende og tilgængelig person uden for scenen. Men det var jeg nu godt klar over på forhånd ud fra hans omdømme, og derfor var jeg heller ikke nervøs for at snakke med ham, selvom jeg på vej ud til bilen kom i tanker om noget, jeg ville have sagt til ham. Men det gør jeg nu tit i forhold til alle mulige andre situationer.

Her er min billet med autograferne

oktober 20, 2008. Bas, Fusion, Jazz, Thebassvault, Visuelt, Yihaa. 1 kommentar.

MTD Kingston Zephyr 6

Så fik jeg alligevel købt en ny bas, en 6strenget MTD Kingston Zephyr. Den præcise bas, kan ses her: Basschat.co.uk. Den samlede pris blev lidt under £670 (6357 kroner helt præcist), hvilket er en rigtig god pris for en bas af denne kaliber. I Aage Jensen har de lige pt. en 4strenget af samme model til 9500,- og samme sted har jeg også tidligere set den 5strengede model til 11.000,- så det er nok ikke urealistisk at skyde på, at nyprisen for en 6strenget MTD KZ i Danmark er på over 12.000. Så det er jo en del jeg har sparet.
Det er suverænt den bedste bas, jeg har ejet og muligvis også den bedste jeg nogensinde har spillet på. Generelt er MTD kendt for en rigtig god tone til slapping og den skuffede mig heller ikke, til gengæld vil jeg også fremhæve, at der er meget klarhed i tonen, når man spiller akkorder i de højere registre af bassen. Michael Tobias går meget ind for, at en bas, der lyder godt akustisk vil lyde godt, når man slutter den til en forstærker, og det gør sig også tydeligt i forhold til mine andre fire basser, at MTD’en lyder af rigtig meget af sig selv.
En sidste ting jeg vil fremhæve er, at halsen (som sælgeren påpegede og understregede, mens vi skrev frem og tilbage under salget samt i salgsannoncen) er fantastisk spilbar og meget let at navigere rundt på uanset hvor på den man befinder sig. Og det er den virkelig også. Den åbner mit spil op for nye muligheder for alternative akkorder, som mine fingre ellers ikke ville have været stærke og/eller smidige nok til at kunne fingerere. Så et udelukkende positivt indtryk indtil videre. -Det eneste negative jeg nogensinde har læst om MTD’s KZ-serie er, at der sammenlignet med visse andre basser ikke er pondus nok i lyden i den dybe ende af toneregisteret, hvis man skal spille en stor koncert op. Det kan der måske muligvis være noget om, men det skal jeg jo ikke lige for tiden og når man har en tilstrækkelig kraftfuld forstærker er det et “problem” (i mangel af bedre ord), jeg ikke er pro nok til at kunne tage mig af.

oktober 14, 2008. Aha, Bas, Generelt, Yihaa. Skriv en kommentar.