USA Juni 2009 – December 2009 (ca.)

Det der sker nu er, at jeg er landet i Cresskill, New Jersey, hvor jeg vil befinde mig det næste stykke tid. Fra nu af vil denne blog blive brugt til at skrive eventuelle længere indlæg med tanker, overvejelser og betragtninger (på dansk som det eneste sted), men derudover har jeg oprettet en blog der hedder Project Flamerican, som vil være min hovedblog fremover, hvorudfra der linkes til alt hvad der sker i forbindelse med min tid her i Staterne. Project Flamerican vil i sig selv primært bestå af så vidt muligt tematiserede billed-indlæg og have en sektion med udvalgte tweets (fra min Twitter-profil) foruden at linke til de indlæg der måtte komme på denne blog samt på den nyeste blog, jeg har oprettet: Project Consuming America og en anden blog der er på vej.

Reklamer

juni 30, 2009. Om bloggen. Skriv en kommentar.

Clemens blog er måske ikke død? (stor update)

Hej.
Mit seneste indlæg på bloggen før dette er pt. knap 8 måneder gammelt og det skyldes mange ting. Dels gider jeg ikke rigtig længere, dels er jeg jo også gået over til at mikroblogge på Twitter, som jeg lige for tiden synes er genialt.

Twitter
Jeg oprettede mig som bruger i Januar og har allerede haft mange gode oplevelser forårsaget af Twitter. Blandt de mest bemærkelsesværdige må nævnes, at jeg blev kontaktet af Corey Brown som er ophavsmand til og tovholder for Notreble.com, som er en side jeg var faldet over flere gange før, fordi jeg synes den havde en højere standard af indlæg end mange andre bas-blogs, som ofte skriver om nogle lidt mere random og ubrugelige ting, og som ofte ikke er så professionelt lavet som Notreble er. Corey sendte mig så en besked på Twitter, hvor der stod noget i retningen af “Hej, jeg synes du skriver nogle fede indlæg og tænkte på om du kunne have lyst til at blive contributor (som vel ca. er ‘skribent’ på dansk) for Notreble?” Vi skrev så lidt frem og tilbage og jeg spurgte ind til hvad det indebar (jeg synes ikke jeg ville binde mig til mere end hvad jeg kunne overholde) og det endte med at jeg nu officielt er blevet contributor på en blog som lige for tiden læses af 3000 månedligt, Corey regner dog med at den når op på minimum 30.000 før eller siden, hvilket er et ambitiøst mål, men ikke urealistisk tror jeg. Der er en del kendte bassister der læser bloggen har jeg lagt mærke til, og der er kommet tre faste contributors (deriblandt mig selv). Her kan man se min contributor-side.
Derudover er jeg af Linda Mills blevet tilbudt en guidet tur hvis jeg nogensinde skulle komme til Philadelphia i løbet af min tid i USA (hvilket jeg nok gør).
Generelt kunne jeg godt snakke mere om Twitter, men jeg vil ikke holde en lang salgstale. Dog er der en bred misopfattelse om, at det er en erstatning for en blog og derfor ikke andet end en begrænsningsøvelse. Det er det slet ikke. Twitter handler ikke om én selv, men 70% om de andre mennesker man er i kontakt med (tallet 70 er bare noget jeg løst anslår, for der findes jo også et blogging-aspekt, men det er ikke størstedelen). Med mindre man er en celebrity og holder sig til at skrive informative tweets, er Twitter jo en form for social media, som går ud på interaktion pr. definition. Selvfølgelig skal man skrive noget i starten for at få læsere, men hvis man ikke er påtaget eller kun skriver reklamerende/selv-promoverende tweets, og derimod responsiv og venlig over for dem man “følger” (læser) skal de nok komme. Og det er der, at Twitter begynder at blive sjovt, ikke som et udløb for ens egne kortfattede holdninger til ting (det kan man jo lige så godt bare gøre på sin blog), men som en kommunikationsform med mennesker af interesse/med samme interesser som en selv.
De mennesker jeg er i jævnlig kontakt med er fx næsten alle sammen bassister/musikere og/eller kristne.
Jeg har fx spurgt om råd til hvordan man bedst tager en bas med i et fly fra British Airways og om nogen har erfaringer med elektrisk kontrabas uden krop og blev i begge tilfælde hurtigt klogere via. forskellige inputs og samtaler. Jeg har en fornuftig idé om hvordan jeg vil gribe det an med bassen i flyet og har faktisk næsten bestemt mig for hvilken kontrabas jeg skal købe når jeg er derovre.
Ens oplevelse af Twitter bestemmes i høj grad af hvem man interagerer med.

USA
En anden stor ting der er sket (og vel grunden til at jeg opvækker bloggen fra de døde) er, at jeg skal til USA fra. d. 24. juni og indtil udgangen af 2009 i første omgang, men med mulighed for igen fra ca. april til engang i sommeren 2010. Jeg skal arbejde som au pair i Cresskill, New Jersey hos en mand med Parkinsons og hans danske kone, som er på arbejde mange timer om dagen.
Inspireret af Twitter, tror jeg jeg vil prøve at blogge nogle korte indlæg, men muligvis med mange billeder. Jeg er dog stadig ikke sikker på, hvordan det bliver, måske opretter jeg en separat blog til formålet, men så skal der nok komme besked herinde. I så fald vil denne blog sandsynligvis blive endeligt aflivet.
Jeg fik i øvrigt jobbet via. Facebook oprindeligt… en ven fra efterskolen, som har været au pair det samme sted i starten af 2008, skrev i sin Facebook-status at han var blevet bedt om at finde nogen til at skulle derover. Jeg spurgte så lidt ind til hvad det gik ud på og ping-pong, så var der en aftale på plads. Så det bliver spændende.

Youtube
Jeg er nu også at finde på youtube, hvor jeg i skrivende stund spiller bas i 4 videoer, og der er flere på vej. Min channel kan ses her: Youtube.
Youtube-baslegenden MarloweDK blev jo suspenderet til stor kontrovers, for et stykke tid siden, pga. playalongs med copyright-issues, så jeg tøver med at lave for mange af dem, og vil ikke lave playalongs med musiknumre, jeg ikke selv lovligt ejer, og kun med numre/bands jeg ikke synes er repræsenteret på youtube, deriblandt et par danske.

juni 6, 2009. Aha, Andet musik end bas, Bas, Fusion, Jazz, , Om bloggen, Songs of Clemen, Yihaa, youtube. Skriv en kommentar.

Billed-update!

Nu har jeg fået min infarøde forbindelse fra telefon til computer til at vide, så nu kommer de billeder, jeg tit jeg ønsket mig at kunne inkludere i mine indlæg. Klik på billederne for større version.

Her er mit sæde til Michel Camilo-koncerten, som nævnt i dette indlæg.

Her er mit måltid, som nævnt i dette indlæg.

Netkebabben, som nævnt i dette indlæg.

Et billede taget ud af vinduet i Martins garage, som nævnt i dette indlæg.

Belgien, landet der flyder med mælk og kakao, som nævnt i samme indlæg.

Billeder af mine sko, fra en regnvåd dag, jeg kunne have nævnt i dette indlæg.
(Billederne er taget i Stade. Gæt i øvrigt hvilken side, der vender udad…)

Min nye bas, som nævnt i dette indlæg.

oktober 21, 2008. Aha, Bas, Cykeldagbog, , Om bloggen, Visuelt. Skriv en kommentar.

– ok ok

Så opdaterer jeg lige. Nu, hvor man har Facebook, er det jo altså meget nemmere at holde sig opdateret med, hvad folk laver dér.
Men jeg er jo startet på VUC, hvor jeg tager Engelsk og Tysk på B-niveau, hvilket er ganske udmærket, stille og roligt men alligevel med en del lektier til hver dag. Og det med at være tilbage i skolen igen, gør mig såmænd heller ingenting. Jeg tror sågar jeg vil sige, at jeg har savnet det. Min oplevelse af det ufaglærte arbejdsmarked er i hvert fald ikke videre glad, jeg gik i laange tider uden arbejde og da jeg endelig fandt et fast arbejde, jeg syntes var fint, blev jeg fyret inden der var gået to måneder. Og desuden er jeg nok generelt således indrettet, at jeg synes bedre om boglighed og at læse ting man aldrig kan bruge til noget, end at gå hele dagen at arbejde med hænderne med noget man rent faktisk kan bruge til noget. Teori er mere spændende end praksis. Jeg ved ikke hvorfor.
Ellers har jeg tænkt på at købe en ny bas snart (det bliver den femte, jeg har ejet i min tid som bassist), da jeg er ved at have afsat min første (den jeg kalder “Ibanez et-eller-andet-random” i Merit-skabet) til en ven, der gerne vil lære at spille. Samtidig tror jeg nemt jeg ville kunne sælge min 6strengede Shine SB26 for en beskeden sum, sådan at de to salg skulle kunne finansiere omkring halvdelen af den bas jeg påtænker at købe, som enten bliver 5 eller 6 strenget. Mest af alt har jeg haft kig på en MTD KZ, jeg har bare ikke fundet en, der kan købes fra et sted i Europa, så man slipper for at betale den svinedyre told. Det kunne nok stadig betale sig at købe den fra USA og betale tolden i forhold til en eventuel nypris i Danmark, men så vil jeg hellere afvente lidt endnu eller købe en anden. Jeg har dog også lige for få minutter siden fundet én fra England på et basforum, jeg ikke har husket at tjekke før, som koster ret fornuftige penge uden forsendelse, men til gengæld ikke er i det finish jeg gerne vil have, hvilket jo er ligemeget i forhold til hvordan den spiller, men hvis jeg skulle købe den ny, ville jeg vælge et andet finish, så helt ligeglad er jeg ikke.

september 25, 2008. Bas, Generelt, Om bloggen. Skriv en kommentar.

Tillad mig… [update 21. feb]

– at forklare stilstanden på min blog:
Jeg er i fuld gang med intensiv cykeltræning og diverse sidste forberedelser, da jeg snart skal til at cykle ned gennem Europa mod Afrika. Oprindeligt var det planen, at Marokko skulle stå som et klart mål for turen, men der opstod splittelser i forhold til turens formål og grundlag, så kompromiser blev indgået. Jeg og JD cykler fra Århus torsdag d. 21. februar mens Chris og Lasse møder os i Köln, hvortil de har taget toget omkring 1. eller 2. marts. Derefter cykler vi uden decideret mål rundt i Frankrig og Spanien – dette er min del af kompromiset, eftersom jeg klart stemte for at følge de originale planer om at cykle fra Danmark til Afrika. Da der så undervejs dukkede en ny plan op om, at tage toget til Paris og cykle rundt uden mål, måtte jeg sætte benet i jorden. Men da de øvrige tre cyklister ikke rokkede sig, meldte jeg mig officielt ud af turen, for kun at erfare, at der blev indkaldt til krisemøde på messenger, hvor vi snakkede om tankerne bag turen og efter lang tid nåede til den nuværende løsning.
Så dette bliver mit sidste indlæg i et godt stykke tid. Jeg er hjemme senest 1. maj, men måske også før afhængigt af om jeg fortsætter selv efter de andre tager hjem midt i april. (Det kunne jeg godt finde på hvis vi fælles når langt nok ned i Sydspanien)
Fyldige referater følger helt sikkert, men måske først efter jeg er kommet hjem – vi skal bo i telt meget af tiden og jeg går ikke ud fra, der er specielt gode internetforbindelser dér…
Vi snakkes?
[Update:]
JD’s blog kan man se et fint lille billede over den anslåede rute.

februar 13, 2008. Generelt, Om bloggen. 2 kommentarer.

[/Faste]

På tolvtedagen bliver det stop. Jeg er så småt begyndt at trappe op igen og har erfaret at man sætter mere pris på mad i almindelighed og nydelsesmidler i særdeleshed når man har fastet. Kaffe har fx nok været det sværeste at undvære, psykisk i hvert fald. (Fysisk kan jeg vist næppe kende forskel).
Omstændigheder og forudsætninger har ikke været optimale, så jeg har slækket lidt på askesen nogle gange i tiden. Andre gange har jeg så forsøgt at råde bod på det den modsatte vej ved at lukke mig helt inde på værelset absolut hele dagen i bøn, bibellæsning osv.
Men frugter synes jeg der har været i form af tanker, klarheder og visse andre nye informationer i henhold til mit kald for tiden i Skive, så min motivation er blevet mindre og tilfredsheden større, derfor er tiden kommet til at holde.
Det bedste man kan undvære er i øvrigt TV og computer. Jeg er blevet så fantastisk ligeglad med programoversigten, at det kun kan betegnes som en velsignelse at faste fra det.

juni 2, 2007. Aha, Generelt, , Om bloggen, TV. Skriv en kommentar.

Faste

Så står den på faste. Jeg startede i tirsdags og håber på at køre i 40 dage, jeg har i hvert fald sat et minimum på 14. Sidste og første (bemærk ordvalget) gang jeg fastede, var det lidt perspektivløst og mest bare for at se hvorhen det kunne/ville bære. Denne gang har jeg et par spørgsmål som jeg satser på at få bønnesvar på og i øvrigt væsentligt mere målrettethed og gejst. Desuden var første gang den fulde faste med kun vand, denne gang spiser jeg nogle smuler brød også (indtil videre 4½ skiver rugbrød på tre hele dage, så det er ikke fordi det er alverden), eftersom jeg også arbejder i disse dage. Så behøver man heller ikke koge/destillere vandet, hvilket er en klar fordel for så kan man fylde op hele tiden selvom man er på arbejde.
Det bliver godt, jeg kan allerede mærke det nu, selvom jeg lige skal over faserne sult og svaghed. Jeg mærker virkelig at helligånden bærer mig igennem det og giver mig glæde i svagheden. Det er fedt.
Men i hvert fald: Der bliver muligvis lidt stilstand på bloggen, da jeg også faster fra computer og TV osv. Jeg skærer i hvert fald ned for at prioritere min tid lidt mere fornuftigt.

maj 24, 2007. Aha, Generelt, Om bloggen. Skriv en kommentar.

Båndløs!

Yikes, netop som jeg sidder og har planer om at skrive en masse posts for at råde bod på lang tids inaktivitet, kommer der en kurer forbi med den båndløse bas jeg købte for et par uger siden. Så tror jeg godt jeg ved hvad der skal ske de næste MANGE timer. Indtil IMU i aften og United-Milan derefter..

fretless

Se hvor pæn den er. Og ganske billig også, €151 med fragt.

april 24, 2007. Bas, Om bloggen. Skriv en kommentar.