The Cresskill flood

Natten mellem d. 8. og 9. juli var der regn af cyklon-lignende dimensioner i New Jersey. Normalt tager et hus jo ikke skade af at det regner, men det faldt så uheldigt sammen, at taget på 44 Adams Drive var ved at blive repareret i samme uge og den ene dag mellem hvor det gamle tag var taget af og det nye skulle sættes på, kom stormen så. I stedet for tag lå der nu presenninger, som naturligvis hurtigt blæste af, eftersom det rent faktisk var noget der lignede en storm, der hærgede over hustagene. Og resultatet deraf var derfor uundgåeligt.
Så i de følgende dage sejlede og dryppede huset mere eller mindre og der var meget vandskade-relateret arbejde at gøre fra min side (såsom at bære håndklæder udenfor, vride dem og smide dem ind til vask, eller at tømme/placere spande med vand).
Første overslag på den samlede forsikringssum lød på $44.000, men deri var ikke medregnet reparation af en stol til $15.000 og $1000 til klaver samt gulvtæpper i to værelser (deriblandt mit), en trappeopgang samt en gang ovenpå, så samlet set løber det op i noget mere.

juli 25, 2009. Uncategorized. 3 kommentarer.