Billed-update!

Nu har jeg fået min infarøde forbindelse fra telefon til computer til at vide, så nu kommer de billeder, jeg tit jeg ønsket mig at kunne inkludere i mine indlæg. Klik på billederne for større version.

Her er mit sæde til Michel Camilo-koncerten, som nævnt i dette indlæg.

Her er mit måltid, som nævnt i dette indlæg.

Netkebabben, som nævnt i dette indlæg.

Et billede taget ud af vinduet i Martins garage, som nævnt i dette indlæg.

Belgien, landet der flyder med mælk og kakao, som nævnt i samme indlæg.

Billeder af mine sko, fra en regnvåd dag, jeg kunne have nævnt i dette indlæg.
(Billederne er taget i Stade. Gæt i øvrigt hvilken side, der vender udad…)

Min nye bas, som nævnt i dette indlæg.

Reklamer

oktober 21, 2008. Aha, Bas, Cykeldagbog, , Om bloggen, Visuelt. Skriv en kommentar.

SMV i Hamburg, 16/10-2008

Så skete det, der skulle vise sig at blive min fedeste koncert-oplevelse nogensinde. Det kunne jeg måske godt have en forventning om i forvejen, men som jeg nævnte i forbindelse med min seneste koncert før denne, går jeg til ret få koncerter, og dem jeg går til, er risikofrie og garanter for, at jeg vil synes at det er musik efter min smag. Jeg tager ingen chancer og er til gengæld villig til at betale hvad det koster i mange tilfælde.
Koncerten denne gang var med SMV, som jeg forklarede lidt om i History in the making og albummet er som sagt momentvist noget af det bedste jeg nogensinde har hørt og koncerten levede op til forventningerne. Alt ved koncerten var head-bopping (måske med undtagelse af visse elementer af Stanley Clarkes lange solo-spot på sin kontrabas, som var lidt rubato i perioder), og det skinnede ret tydeligt igennem, at vi har at gøre med tre af de største bassister i verden. Det er bassister, som har et uforligneligt groove, men som også er virtuoser på deres instrument og har meget overskud til at lave soloer og den slags. Bassister der hører til verdens elite befinder sig gerne kun i eliten i den ene af kategorierne, men alle disse tre folk er i tops i begge kategorier, hvilket er ret sjældent og én af grundene til at de topper samlet set efter min mening.
Det jeg måske især vil huske langt ud i fremtiden fra denne koncert var at jeg, da koncerten var slut, snakkede med Victor Wooten. På Thebassvault havde han været online samme dag ved 5-tiden om morgenen og da han spurgte de tilstedeværende om vi havde været ude at se dem på deres verdensturné, kunne jeg jo svare at jeg faktisk kom til Hamburg senere den dag for at se dem. Dertil svarede Victor: “Oh Clemen is in Hamburg, okay good. Hey Clemen, make sure you come and say Hi to me, okay?” Så det gjorde jeg :-). 13 timer senere startede koncerten og da den sluttede efter næsten 2½ time kom de tre bassister ud til et bord, hvor der blev solgt CD’er og plakater, og skrev autografer. Der var en mindre kødrand af mennesker uden om bordet, men da de havde fået deres autografer, gik de naturligvis igen og jeg kom længere frem i køen. Jeg startede helt ude i den ene side resulterende i, at jeg lige pludselig stod under en halv meter fra Marcus Miller med hverken bord eller mennesker imellem mig og ham. Derfra kunne jeg få ham til at skrive en autograf og række den videre til Stanley Clarke, så han kunne gøre det samme. Jeg kunne også have kildet ham på ribbenene, men det gjorde jeg ikke. Senere gik jeg ud af køen og startede et nyt sted for at komme tættere på Victor Wooten vel vidende, at jeg havde intentioner om at hilse og præsentere mig selv. Da jeg præsenterede mig selv som “Clemen from Thebassvault” sagde han “Oh yeah, nice to meet you. Thanks for getting up early.” og gav mig hånden, derefter spurgte jeg om, om han havde fået noget søvn fordi jeg vidste at han ikke var gået i seng endnu, da han var online tidligere på dagen. Han havde også kun sovet omkring to timer, fordi han skulle tidligt op, og så snakkede vi lidt om dét. Så det var en god oplevelse, at møde en mand, som i høj grad har været mit måske største idol i mine første år som bassist og nok den mand, jeg har lært mest af om bas og musik generelt, og finde ud af at han er en meget flink, imødekommende og tilgængelig person uden for scenen. Men det var jeg nu godt klar over på forhånd ud fra hans omdømme, og derfor var jeg heller ikke nervøs for at snakke med ham, selvom jeg på vej ud til bilen kom i tanker om noget, jeg ville have sagt til ham. Men det gør jeg nu tit i forhold til alle mulige andre situationer.

Her er min billet med autograferne

oktober 20, 2008. Bas, Fusion, Jazz, Thebassvault, Visuelt, Yihaa. 1 kommentar.

Michel Camilo i Musikhuset

I torsdags var jeg til en af de sjældne koncerter, jeg tager til. Sidst jeg var til koncert, var i 2004, hvor jeg så Maceo Parker på Train i Århus (som en slags lille gave til mig selv, da det faktisk var på min fødselsdag), da jeg generelt ikke er typen, der går til koncerter med mindre det er helt store navne inden for my kind of music (eller bands med kendte bassister, men kommer ofte ud på ét), og så kan det være forholdsvis ligemeget hvad det koster. Til gengæld har jeg så også rimelig høje krav Jeg ville også vildt gerne have været til denne her koncert, men jeg var ude at cykle en lille tur på det tidspunkt. Jeg mødtes med et par gamle venner i Århus i timerne op til koncerten startede, hvoraf den ene sagde, at han max ville give 40,- for en koncert, men til gengæld går til langt langt flere end jeg. Det er naturligvis også anderledes når man bor i en storby, der er så koncertvenlig, som Århus fx er det.
Jeg har ventet til idag med at skrive om koncerten, da jeg tog et billede med min telefon af, hvor godt mit sæde rent faktisk var, men den infarøde forbindelse på min computer vil åbenbart ikke modtage nogle bestemte billeder. Men man kan tage dette billede fra anmeldelsen på Århus Jazz Festivals egen side og gå 6-8 sæder til venstre for fotografen, altså sædet præcis foran Michel Camilo selv, og så ét mere til venstre, så sad jeg dér.

juli 21, 2008. Aha, Andet musik end bas, Jazz, Visuelt, Yihaa. 2 kommentarer.

Remi Gaillard

Nok en gang via. whoateallthepies.tv:
Remi Gailliard – freestyle footballer

Genialt.

juli 15, 2008. lol, sport, Visuelt, Yihaa. 1 kommentar.

To links til formiddagskaffen

Klokken er godt nok næsten to, men ordet “formiddagskaffen” tager sig bedre ud i overskriften.

Det første handler om billeder og er en samling af 50 flotte af slagsen. LINK.

Det andet handler om verdens statistikker og bliver opdateret løbende. Lige nu (kl. 13.56) står den daglige spammail tæller på 73,3 mia. Det er mange. Jeg har fået 16 af dem. Andre statistikker vil vise, at omkring 6,9 mio. er døde af HIV i tidens løb, mens rygning alene i år har 1 mio dødsfald på samvittigheden. Stof til eftertanke, men det siger jeg selvfølgelig også fordi jeg ikke fatter hvad idéen i rygning er… LINK.

april 30, 2008. Aha, Visuelt. Skriv en kommentar.

Cykeldagbog 7 – Epilog (med billeder)

Som formodet, kommer der nu en lille opfølger på turen. Den har ladet vente på sig fordi jeg gerne ville have de billeder med, som Lasse har været så venlig at sende til mig. (mere…)

april 14, 2008. Aha, Cykeldagbog, Visuelt. Skriv en kommentar.

Victor Wooten Band live online concert – Burlington

Natten til tirsdag var der igen koncert på Thebassvault.com, denne gang var det på Higher Ground i Burlington, Vermont. Anledningen var, at Victor Wootens nye CD Palmystery udkom 1. april. Jeg har pre-orderet den, men den er ikke kommet endnu, så jeg fik mig en lille smagsprøve på hvad der er i vente. Aftenens band lineup bestod af Victor Wooten (bass & vocals), Anthony Wellington (bass), Derico Watson (drums), Saundra Williams (vocals), Regi Wooten (guitar) og Steve Weingart (keys).
Det er altid en oplevelse at følge med på Thebassvault når ens bas-helte folder sig ud eller bare hænger ud og denne gang var bestemt ingen undtagelse, (mere…)

april 3, 2008. Aha, Bas, Thebassvault, Visuelt, Yihaa. Skriv en kommentar.

Thebassvault featuring Marcus Miller

Så kom turen til at Marcus Miller skulle blive gæst på Thebassvault.com. Traditionen tro fik man en mail om det på forhånd og denne gang tænkte jeg, at jeg kunne spørge lidt rundt om folk ikke lige skulle have et kort abbonement (det korteste koster ca. 75 dkr, hvilket jo ikke er alverden) og oprette en bruger inden Marcus Miller og Stanley Clarke ville komme online i forbindelse med, at de er ved at indspille et eller andet sammen med Victor Wooten. Det endte dog med, at Stanley ikke kunne nå det, så det var “kun” Marcus. (mere…)

januar 16, 2008. Bas, Jazz, Thebassvault, Visuelt. 2 kommentarer.

En youtuber man bør kende Vol. 10 – Philinthecircle

Phil Hansen er reelt også en kending og ligeledes en kunstner, som arbejder med alternative materialer.

Stick figures

Influences

december 7, 2007. En youtuber man bør kende, Visuelt, youtube. Skriv en kommentar.

En youtuber man bør kende Vol 9. – EclecticAsylumArt

Jason Baalman er allerede kendt rundt omkring for sine alternative kunstneriske udtryksformer, eller i hvert fald alternative materialer. Han har pt. næsten 25.000 subscribers. Det er ok mange.
Udover at male med ketchup og sirup, laver han også tutorials i at tegne portrætter, portrætter af kendte youtubers og konkurrencer, hvor premien er at få et portræt tegnet af sig.

Supersize Me

Thehill88

december 3, 2007. En youtuber man bør kende, Visuelt, youtube. Skriv en kommentar.

Næste side »