En youtuber man bør kende Vol 7. – Viz76

Vincenzo Maurogiovanni er en forholdsvis yngre italiensk bassist, som primært spiller en nice 6-strenget Panzaera-bas (lokal fabrikant fra Bari) samt en specialbygget 8-strenget Baritone guitar med 2 bas-strenge og 6 guitar-strenge. For nylig deltog han i en solo-bas konkurrence på Euro Bass Day 2007 i Verona og vandt. – I øvrigt foran et dommerpanel bestående af Alain Caron, Matthew Garrison, Licoln Goines, Hadrien Feraud, Pippo Matino, Dario Deidda og Fabrizio bianco! Matt Garrison og Hadrien Feraud er bestemt to af de mest talentfulde “nye” navne inden for bassister pt. Garrison har dog været fremme i et godt stykke tid, men han er efterhånden også ved for alvor at bryde igennem i status blandt bassister, hvilket er noget (helt) andet end kommercielt. Fx er Flea fra Red Hot Chili Peppers muligvis den mest kendte bassist med kommerciel anerkendelse, men blandt bassister regnes han ikke for noget specielt mod fx Victor Wooten eller Jeff Berlin eller Stanley Clarke eller 100 andre navne jeg kunne nævne… Man skal dog være varsom med ikke at håne hans talent, for blandt kommercielt anerkendte bassister er han (uden skyggen af tvivl i mit sind) den mest talentfulde. Jeg har før udråbt Flea som den mest hypede bassist i verden, men så fik jeg øjnene op for fx Mark Hoppus fra Blink 182 og Mike Dirnt fra Green Day (og det hype man af uransagelige årsager udsætter dem for), samt Fieldy, som dog er niveauer højere end de førnævnte. Man kan ikke klandre nogen alene for at spille i et punk-band, men Flea spiser nu stadig Mike Dirnt som en let snack før eftermiddagskaffen. Jep.
Nå, ikke mere ranting. Om Hr. Maurogiovanni kan desuden siges, at han virker ganske sympatisk, idet han med megen venlighed besvarer stort set alle kommentarer på hans videoer og profil. Jeg efterlod en enkelt positiv kommentar og straks efter fik jeg en friend-request foruden en besvarelse. Jeg er jævnt ligeglad med friend-requests, men stadig… Og man kan jo i øvrigt se i video 2 nedenunder, at han hygger sig når han spiller.

Temaet fra Godfather på den 6-strengede med Pasquale Maglione på guitar

Tarantella med den 8-strengede og Pasquale Maglione på basstrengene

november 27, 2007. Bas, En youtuber man bør kende, Jazz, youtube. 2 kommentarer.

Thebassvault featuring Michael Manring

Se denne mand havde jeg længe håbet på at se i chatten på Thebassvault og nu skete det! Omkring klokken 5 onsdag morgen mødtes jeg, Victor Wooten, Steve Bailey og Michael Manring i chatrummet og hang ud. (mere…)

november 16, 2007. Bas, Jazz, Thebassvault, Visuelt, Yihaa, youtube. 2 kommentarer.

Jeff Berlin

Til den forrige post overvejede jeg at inkludere Jazzsoulgroovy, men jeg er alligevel ikke helt sikker på, at det er Jeff Berlins officielle bruger. Vedkommende har dog kun 3 videoer, som alle er med Jeff Berlin og på Jeffs myspace linkes der til to af dem. Det kan dog alligevel nemt være en fan. Men som før nævnt er Jeff en sjov én. (mere…)

november 1, 2007. Bas, youtube. Skriv en kommentar.

Drumz

Jeg kan lige starte med at slå et slag for Drummerworld, som er en gigantisk artist-approved side med alskens trommen. (mere…)

oktober 27, 2007. Andet musik end bas, Fusion, Jazz, youtube. Skriv en kommentar.

En youtuber man bør kende Vol 5. – MarloweDK

Thomas Risell aka. MarloweDK er muligvis den mest interessante bassist på youtube overhovedet – og så er han dansker. Henrik Hall skriver således om ham på sin blog:

Hvem er så ham den høje flotte fyr med bassen ? Jamen, det er da Thomas Risell, som jeg mødte udenfor arbejdsformidlingen også i 1997. Han gik på Det Rytmiske Konservatorium med Duus og ville gerne med på tour og det har han faktisk været siden. Thomas far har været jazz og dansktop producer, så måske var det derfor, at sønnen skulle gå i skole på Sct. Annæ. Thomas har sunget i Københavns Drengekor, men hjemme i gaden på Østerbro lød det hele meget mere faretruende, da han og vennen Peter Peter dannede SUCK, et af Københavns første punkbands og Thomas gik under kunstnernavnet Marlowe Stonecock. I 80´erne spillede han i Buzstop, Paris Paris og Back to Back og så er han vores bidrag til kulturkanonen, for han spillede bas på Trine Dyrholms gran prix hit ” Danser i Måneskin “. Nu om dage understreger Thomas, at han kun er hobbymusiker. Det lyder ikke sådan, men hvis han siger det, må det jo være rigtigt. Jeg ved, at han underviser andre musikere suverænt og sikkert til tider lidt arrogant i logic og andre musikprogrammer til computeren, at han er tilknyttet et firma, hvor han bl.a. laver nogle super hjemmesider, at han er rigtig god til indlæring, hvis det altså interesser ham og så er han i øvrigt en fantastisk historiefortæller med speciale i egen farverige tilværelse.

Manden spytter videoer ud som.. æh, spyt… og ingen af dem er egentlig specielle, i den forstand, at de allesammen handler om at groove. Og de groover allesammen, så i virkeligheden handler det bare om at vælge den sang man bedst kan lide. Så her:
Mista Cool

Up the Creek (without a paddle)

og én mere…
Some Skunk Funk

oktober 17, 2007. Bas, En youtuber man bør kende, Jazz, youtube. 1 kommentar.

Songs of Clemen: Taxi

Min næste (og mest kendte) sang bygger på noget jeg hørte i filmen Taxi 3, deraf navnet Taxi. Den originale sang er af Costello og hedder Profite. Scenen fra filmen, hvori sangen indgår, kan ses her.

Nummeret består af 4 spor, hvoraf solo-sporet var et kikset forsøg på at lave et af de 3 andre, der kører underneden. Jeg kunne have slettet det og forsøgt igen, men jeg valgte at give los. Så det er ret improviseret og jeg er derfor ret tilfreds med det.
Vodpod videos no longer available.
Link

september 28, 2007. Aha, Bas, Jazz, Songs of Clemen, youtube. Skriv en kommentar.

En youtuber man bør kende Vol. 3 – Zoltarbass

Jeff Schmidt bliver, som tiden går, en mere og mere etableret bassist. Han havde lagt bassen på hylden i et stykke tid i sit voksne liv (fra alderen 21 til 31), men besluttede sig for at deltage i Bass Extremes International Solo Bass Competition, som han gik hen og vandt. Han er stadig ikke blevet fuldtidsprofessionel, men er som hovederhverv Creative Director på radiostationen KFOG i San Fransisco. Han kunne ellers nemt, hvis han satsede butikken. Som i så mange andre talentkonkurrencer var præmien, at få udgivet en CD, hvilket han gjorde engang i juli. (Jeg har købt den, den kan anbefales…)
Idag har han så (belejligt nok) lagt nogle videoer op på sin youtube-profil, hvor han spiller nogle af de nye numre og der ville være mange gode valg til denne post, men i min serie om youtubere har jeg valgt at begrænse mig til 2 videoer. De bliver (fra den nye CD “Outré”):

Satori

Until you don’t

september 24, 2007. Bas, En youtuber man bør kende, youtube. 4 kommentarer.

En youtuber man bør kende Vol 2. – StefanoF

Stefano var allerede etableret på video.google.com før han skiftede til youtube, da han coverede nogle Stuart Zender basgange fra Jamiroquai-dagene. Fx:
Space Cowboy

-som han fremfører ganske tight og med god lyd. Udover Zender selv er der ikke mange, der kontrollerer Jamiroquai-stilen med de mange ghost notes bedre end Stefano.
Derudover er hans gengivelse af Juan Nelsons bassolo på Ben Harpers Fight for your Mind et kig værd:

september 21, 2007. Bas, En youtuber man bør kende, youtube. 1 kommentar.

Multitracks

Jeg har jo forresten fået min føromtalte looper – og den er fee! Det tog lige et kvarter før jeg helt fattede den mht. at trykke præcist nok på pedalen og fjerne trommerne og den slags detajler, men nu kører den. For en halv times tid siden havde jeg en time(vis)lang jam over nogle elementer fra Eleanor Rigby af The Beatles og nogle elementer jeg selv lagde oveni. Men i hvert fald var det denne mand der først inspirerede mig til denne jam:
Eleanor Rigby

All you need is love

Før jeg så disse videoer forestillede jeg mig, at det var præcis sådan jeg ville bære mig ad med at lave videoer af mig – hvis jeg ellers havde haft et (ordentligt) videokamera og en snært af video-editing-skills.

september 3, 2007. Bas, Generelt, Yihaa, youtube. 6 kommentarer.

Razz

Vi husker vel alle Rasmus Ott aka. hedengangne Razz. Manden, der vandt MGP i Danmark og også MGP Nordic, for senere at spille med i Jesus og Josefine og udgive et par CDer (3 tror jeg nok). Han har nu trukket sig tilbage fra showbiz, og de færreste ved, hvad han mon laver nu. Jeg gør: Han laver tricks! Eller han er gået ind i sporten/livsstilen/fænomenet Le Parkour, hvoraf et af elementerne består i, at tricke.
Eftersom Hr. Ott er noget af et multitalent og tilsyneladende meget dedikeret til hvad han foretager sig, er han nu også blevet ret god til dette. Faktisk har jeg hørt rygter om, at man lige nu debatterer, hvorvidt han er verdens bedste eller i hvert fald på vej til at blive det. Dette hænger også sammen med hans crazy eksplosive udviklingsrate. De følgende to videoer viser hans udvikling fra da han startede for bare et år siden og til nu.

[EDIT: Den første video fra 2006 er blevet taget ned og den fra 2007 er blevet gen-uploadet, men jeg har lagt en ny video op, som er fra april 2009, så man kan se udviklingen fra 2007 til 2009]

Anno 2006:

Anno 2007:

Anno 2009

august 29, 2007. Aha, Visuelt, youtube. 20 kommentarer.

« Forrige sideNæste side »